Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
18. januar 2017

Danmarks Bridgeforbund byder velkommen til Copenhagen Bridge Invitational IV

Den kommende weekend byder på spændende bridge, når turneringen Copenhagen Bridge Invitational løber af stablen på Radisson Blu Scandinavia-hotellet på Amager.

 

Turneringerne

Torsdag aften afholdes der Pro-Am turnering. Her spiller hovedturneringens stjerner sammen med dem, der bød højst på auktionen. Desuden deltager 10 par, som er fundet ved lodtrækning blandt efterårets deltagere i Klubsølvturneringen. Der sendes fra et af bordene på BBO.

 

Fredag til søndag spilles hovedturneringen, og der sendes BBO fra denne turnering hele weekenden.

 

Sideløbende med hovedturneringen spilles sideturneringen Radisson Blu Scandinavia IMP Pairs. Her dyster hele 92 par mod hinanden. Over halvdelen af parrene kommer fra udlandet.

 

Nyheds- og resultatformidling

Resultater fra både hovedturneringen og sideturneringen kan ses via dette link.

 

Der skrives en bulletin, som kan læses på CBI-hjemmesiden.

 

Der lægges løbende CBI-nyheder på Danmarks Bridgeforbunds Facebook-side. Du kan sagtens klikke dig ind på Facebook via forsiden af bridge.dk, selv om du ikke selv er bruger af Facebook.

 

Vil du selv opleve stjernerne tæt på?

Det vil Prins Henrik gerne. Han kommer nemlig om søndagen og kigger på og står for præmieoverrækkelsen.

Alle er velkomne til at komme og kigge på torsdag, fredag, lørdag og søndag. Program og tidspunkter for turneringerne findes på dette link.

 

Parkering

Parkering er gratis. Kør ind på parkeringspladsen og få en parkeringsbillet. Før du tager hjem, skal du henvende dig til conciergen i lobbyen og få parkeringsbilletten nulstillet.

 

Vi glæder os alle til en fantastisk weekend!