Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst

Juniorturneringer under DBf

Sæsonen 2017/2018

Danmarks Bridgeforbund arrangerer hver sæson mesterskaber for juniorer, nemlig DM for juniorhold og DM for juniorpar. Ved DM for juniorpar vil der både være en mesterrække og en B-række, så alle kan deltage. Tilmelding foregår via Trine Binderkrantz i sekretariatet

DM for juniorpar

DM for juniorpar er åben for alle DBf-medlemmer indtil den sæson, man fylder 25 år. Det vil sige, at man i denne sæson skal være født d 1. januar 1993 eller senere.  Der spilles i Blaksets Bridgecenter i København d. 9. og 10. september 2017, og vi glæder os til at se både gamle og nye deltagere! Der er fri tilmelding, deltagelsen er gratis for alle medlemmer af DBf, og hvis du ikke er medlem i forvejen, koster det kun 100kr, og så sørger vi for, at du bliver meldt ind i en klub.

Alle betaler 175,- til forplejning (aftensmad, morgenmad, frokost og diverse snacks undervejs. Sodavand kan købes til yderst rimelige priser.)

Der er gratis overnatning på spillestedet, og overnatningen inkluderer selvfølgelig masser af spil og hygge for ikke at nævne den obligatoriske køleskabsplyndring, når vi skal have natmad.

Se invitationen herunder

 

Deltagerliste:

navn navn overnatning land
       
Sarah Henriksen Christina Roesen Wahl begge DK
Amalie Bune Mathilde Fraenkel   DK
Emil Buus Thomsen Andreas Rolf Larsen   DK
Frederikke Graakjær Altenburg Leah Jacobsen begge DK
Aron Tylvad Daniel Tylvad begge DK
Viktor Kolding Gustav Würtz begge DK
Line Henriksen Alma Ertbjerg Rasmussen   DK
Daniel Brandgaard Silas Weber   DK
Tiger Lundqvist Isis Lundqvist   SE
Andrea Nilsson Maya Lo Björk Heed   SE
Hugo Kaspersson Axel Selvén   SE
Christian Lahrmann Søren Caspersen   DK
Linus Dahlström Sanna Clementsson   SE
Hanna Willart Liv-Johanna Lindberg   SE
Ebba Marklund Charlotte Jakobsson   SE
Laura Byrialsen Mikkel Kjeldsen   DK
Søren Bune Victor Todd-Moir   DK
Gustav Kaas-Larsen Jonas Secher   DK
Wilhelm Palmqvist  Levi Wallin   SE
Fredrik Axelsson Tobias Hultman   SE
Johan Säfsten Yvonne Wiseman   SE
Anne-Katrine Thisted Binder Sophie Laura Bune   DK
Sara Strömberg Andreas Plejdrup   SE/DK
Alexander Klingspor Lukas Sveilis   SE
Ella Nedergaard Niclas Emdal   DK
Jon Dahl Brodersen Oliver Rosager   DK
Josefine Beck Katrine Marie Hangaard Thielfoldt   DK
       

 

 

DM for juniorhold

DM for juniorhold er under planlægning i samarbejde med Sverige. Begge lande har desværre oplevet alt for lille tilslutning til juniorhold gennem de sidste par år, men til gengæld har flere af både de danske og svenske juniorer taget turen over sundet og deltaget i nabolandets turnering. Sæsonen 2016/2017 var første gang, vi afholdt fælles mesterskab for juniorhold, og det vra en stor succes, som vi regner med at gentage. Nærmere info om turneringen kommer her på siden så snart, flere detaljer er på plads. 

DM for skolepar

I sæsonen 2016/2017 har vi desuden genindført DM for skolepar, som er målrettet folkeskolelever, der enten lærer bridge i skolen eller har været med på JuniorCamp et par gange. Det er altså en turnering for urutinerede spillere, så alle kan være med. Der lægges vægt på afslappet stemning og god tid til spillet, og vi sørger for pauser undervejs. Turneringen blev spillet over en eftermiddag lørdag d. 7. januar i Kolding Bridgecenter. Læs mere om årets turnering og find også resultaterne her

Det vides endnu ikke, om der i sæsonen 2017/2018 afholdes DM for Skolepar, men vi opfordrer alle til at melde sig til B-rækken ved DM for juniorpar d. 9.-10. september 2017 i København, hvis man ikke er helt klar til at spille med i mesterrækken. Se info ovenfor.

 

Alle juniorturneringer under DBf er alkoholfrie.

 

 
Meld dit hold eller dit par til ved at sende en mail til trine@bridge.dk HUSK navn og medlemsnummer på alle spillere. Er du under 18 år skal vi også have en mailadresse og et telefonnummer til en af dine forældre.

Vi glæder os til at se dig!

 

 

 

 

Turneringen blev sidste sæson afviklet i weekenden 24.-25. januar med 15 deltagende par. Signe Buus Thomsen og Ida Grönkvist løb med guldmedaljerne. Se resultaterne her.