Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst

Debatforum

Forum » Debat » RE: Jubilæumsnummetret - men kun i Svendborg!

RE: Jubilæumsnummetret - men kun i Svendborg!

E-mail notifications
 
 

Kære DBF

Jeg skal igen i år til Svendborg, hvilket jeg glæder mig til. En ekstra glæde i år er at jeg kan komme i besiddelse af DBF`s Jubilæumsnummer. Jeg har allerede aftalt med flere Aarhusianske bridgevenner, at de må låne Jubilæumsnummeret af mig.       Det forekommer en smule uforståeligt, at DBF har valgt denne fremgangsmåde. Jeg føler mig overbevist om, at mange gerne vil have denne særudgave af Dansk Bridge til samlingen.

Med venlig hilsen

Georg Aatorp

Reply

Replies

 
 
 

Kære Georg Aatorp m.fl.

Vedr. udsendelse af jubilæumsunummer

Der har været flere overvejelser om både at trykke og husstandsomdele jubilæumsnummeret af Dansk Bridge, hvilket også blev drøftet med hovedbestyrelsen. Imidlertid blev omkostingerne samlet mere end 200.000 kr. og det blev vurderet til at være dyrt.

 

Med venlig hilsen

Charlotte Fuglsang

Reply
 

Kære bridgespillere.

Jeg læser denne tråd med meget stor forundring.

Jeg håber faktisk jeg misforstår indholdet.

Jeg læser det således, at DBF udgiver et særnummer af Dansk Bridge i anledning af jubilæumet.

Det er jo en rigitg god ide`. Jeg forstår der har været debat om DBF skulle husstandsomdele nummeret, men har måetet opgive denne gode ide`grundet omkostningerne med dette. Men jeg læser også at medlemmerne af DBF ikke kan få bladet uden at fremmøde i Svendborg.

Det kan ganske ikke være rigtigt at medlemmerne i den grad forskelsbehandles.

Jeg er sikker på at mange føler sig meget dårlig behandlet. Vi har medlemmer med over 50 års anciennitet i DBF. Tænk at disse og andre forhindres i at få et så særligt medlemsblad.

For at de ike skal undvære nummeret vil jeg hermed reservere 225 til medlemmerne i vores klub. Jeg afhenter på deres vegne bladene i Svendborg.

 

med venlig hilsen

Visti Christensen

formand

Roskilde Bridge 1945

Reply
 

Jeg vil også gerne reservere et - nej vent - lad mig reservere 4 mere så min mor og mine brødre også kan få et eksemplar.

Jeg skal nok finde en, der kan tage dem med hjem fra Svendborg!

JUF

Reply
 

Nu ikke alt det brok fra jer konformister. 
Det er en glimrende løsning. Og det pågældende nummer vil givetvis hurtigt blive samlerguf.

Jeg tager traileren med og modtager bestillinger på min mailadresse.
Bladene bringes til døren asap - mod et mindre honorar, begribeligvis; jeg bor jo i et krejlerland.

Foreningens bestyrelse har besluttet hvad medlemmerne vil ofre penge på - og så er det ikke rimeligt med de klager fra inferiøre mindretal (~ de 75 % der helst vil have DB bragt til døren  og gerne vil betale ekstra for det).  

-----------------------------------------------------------------

Ja, naturligvis er det en smutter. Men så er det vel heller ikke værre. Lad os mødes ved bridgebordet.

Vi ses om en månedstid ++++

kh Bio

 

 

Reply
 

Kære Bio

 

Jo, det er værre!!

 

Da ordningen med web-udgaver blev lanceret foretog jeg en rundspørge i mine to klubber, og der var næsten ingen - gentager: ingen - der læste webudgaven. Det er helt tydeligt en fejldisposition af DBf, og det er karakteristisk at DBfs ledelse ikke har haft mod og mandshjerte til at indrømme det. Vi er nogle ganske få bridge-nørder der orker at tygge os igennem så meget tekst på en skærm. 90% af de almindelige medlemmer (mit minimum-skøn) aner ikke engang at de kan læse det på nettet.

 

Mvh

 

Jens

Reply
 

Jamen, vi er ikke spor uenige, Jens. 
Det var et selvmål af dimensioner at fravælge postbesørgelse af DB til alle medlemmer.
I direkte modstrid med det ønske foreningens egen medlemsundersøgelse konkluderede for et par år siden.

Problemerne opstår (lidt lige som i EU) når en komite/regering/bestyrelse 'beslutter' hvad folket ønsker.
I vores tilfælde har DBf's bestyrelse vedtaget at OMKOSTNINGERNE er det, medlemmerne vægter højest (var det ikke 750 000 kr ~ 30 kr/medlem/år?). 

Men sådan er der så meget. Vi finder nok en løsning. Det plejer vi jo. 
Jeg synes stadigvæk ikke "det er værre". 

xxx Bio 

Reply
 

Damn, den dag troede jeg ikke ville komme! Jeg er 100% enig med Bio i dette emne! 

Mvh

Søren

Reply
 

Det er da en god ide at man kan få jubilæumsnummeret på Festivalen, og jeg vil da opfordre som Visti har gjort at reservere x antal blade til sin klub og dermed gøre DBF og sin klub en stor tjeneste.

MEN MEN som jeg har forstået det, er der kun trykt et mindre oplag og dermed vil mange nok ikke få bladet selv ved at forudbestille det, med mindre at man straks går i gang med at få trykt et eksta oplag 

Så DBF må i denne tråd opfordre til at klubberne kan bestille bladet og afhentning på festivalen inden en given dato, så man kan  nå at få trykt 

hilsen 

Ole Randrup

Reply
 

Jeg må lige tilføje:

 

For at man overhovedet kan læse bladet på hjemmesiden skal man kende sit DBf-medlemsnummer. I de gode gamle dage kunne man se det bag på et nummer af Dansk Bridge. Det kan man ikke længere. Hvor mange almindelige klubmedlemmer mon kender deres medlemsnummer? Og hvor mange går jævnligt ind på DBfs hjemmeside? Mit gæt vil igen være under 10% af DBfs medlemmer...

 

 

Reply
 

Mit gæt er væsentligt højere end dit uden at jeg vil prøve at sætte tal på. Når man deltager i en åben turnering på Bridgefestivalen, skal man kende sit medlemsnummer, og det gør langt de fleste. Som regel har de noteret det på deres systemkort.

Bortset fra det så er jeg også tilhænger af at bladet trykkes og omdeles, gerne mod en merpris. Jeg får jeg selv læst bladet på nettet til trods for at jeg er på nettet nogle timer hver dag og læser en del. Men dels glemmer jeg at åbne bladet, dels bryder jeg mig ikke om at læse lange og indholdstunge artikler på nettet.

Reply
 

Hej Jens

Det er let nok at finde sit eget - og andres - nummer.

Når jeg søger på dig:

Jens U Kroman handicap

kan jeg i adresselinjen se dit nummer: 34xxx

Dernæst kan jeg med dette nummer gå ind og læse bladet for dig med

34xxx med efternavn Kromann

Det er jo nok uhelidgt, at man kan!

Venlig hilsn

Ib

Reply
 

Hej Ib

Ja det er faktisk ikke så godt, for med den teknik kan jeg som her skrive et indlæg i dit navn.

Mvh

Jens

Reply
 

Hej Jens

Derfor bør du kunne gå ind med dit medlemsnnummer og ændre koden fra Kromann til noget andet.

Mvh.      Ib

 

Reply
 

Jeg vil melde mig i koret af dem der ikke har fået læst de elektroniske udgaver fra sidste år. (Og jeg læser normalt bladet fra ende til anden).

Og jeg synes også det er helt skævt at man laver et jubilæumsnummer, der ikke bliver trykt i nok eksemplarer. Tryk da nogle flere, så alle kan få det i klubben, når sæsonen starter.

Heldigvis skal jeg til Svendborg fra starten, så mon ikke jeg når at få et nummer (hvis de ikke alle bliver reserverede).

 

 

Reply
 

Hej!

Hvis jubilæmsnummeret har særlig interesse- og det har det vel?-, og man derfor gerne vil sende det ud til alle, og hvis man synes , at en ekstra omkostning på godt 200.000,- kr er for meget, ligger( lå) løsningen så ikke lige for næsen af DBF?. 

Man bytter bare lidt rundt på numrene, så Jubilæmsudgaven udsendes i feks april til afhentning i klubberne, som normalt. Det stof , der måtte være tilovers fra april måned lægges så ind på nettet som een af sommerudgaverne, uden udsendelse. På den måde er den økonomiske løsning i nul mht til forsendelse. Der må være noget, jeg har overset, siden denne - eller lignende- løsning ikke er blevet valgt🇩🇰!

Ses til Festival,mvh,

Erik Brok.

Reply
1 2