Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst

Nye hædersbevisninger

 

Hovedbestyrelsen udnævnte under Dansk Bridgefestival 2018 for første gang i ni år et nyt æresmedlem samt uddelte tre æresnåle i sølv.

 

Æresmedlem

Æresmedlem Per Egelund

På den årlige frivilligfest på festivalen torsdag aften blev Per Egelund udnævnt til æresmedlem af DBf. Det skete i en tale fra DBf´s formand, Nis Rasmussen.

Per Egelund er om nogen Mister Festival og har udviklet festivalen til det niveau, den har i dag og lægger vægt på, at festivalen altid er en velsmurt maskine der hele tiden kan opfylde deltagernes ønsker til mad, komfort etc.
 
Per har været en nøgleperson i bridge-DK i mange, mange år. Han har været og er stadig formand for distrikt Østsjælland.
 
Til daglig ses han ofte i Østsjællands Bridgecenter sammen med BO – to evige følgesvende. Østsjællands Bridgecenter kaldes også byens bedste spisested ikke mindst pga Pers kuli¬nariske evner – tænk bare på hans appelsinfromage, når der spilles damedivision.
 
Per har stået i spidsen for turneringslederuddannelsen.
 
Per har i et par år også været formand for DBf´s hovedbestyrelse.
 
Nis Rasmussen sagde: ”Der er rigtig god grund til at takke dig Per for din indsats både for bridgen i DK i almindelighed og for festivalen i særdeleshed.”

 

Sølvnåle

John Maagaard

Nell Rindahl lagde ud med at sige, at dette var en opgave, hun løftede med glæde.

John Maagaard er en stille og rolig person, der slider i det og passer sit distrikt, sagde Nell. Han arbejder hårdt på at udbrede bridge. Og sygdom har ikke knækket ham.

Men bridge skal også være fornøjeligt. Så der bydes hjerteligt velkommen til klubben og distriktet med hjemmebag (sikkert med lidt hjælp fra Johns kone Elsebeth).

I distrikt Vestsjælland er John Mr. Bridge og har været formand i mange, mange år – og alle er trygge ved ham.

John fik sølvnålen sat fast på skjorten af Nell og hun overrakte diplom og blomster.


Poul Bo Madsen

”Nu skal det handle om en sindig vestjyde”, lagde Charlotte Fuglsang ud med.

Poul Bo Madsen er positiv, konstruktiv og ikke til at hidse op. Altid klar til at hjælpe og bakker altid op om DBf.

Poul Bo er en af de mest stabile distriktsformænd. Når der er valg, kigger alle på Poul Bo, og så er han genvalgt.

Ved landsdækkende møder i DBf er det også altid Poul Bo, der sætter den efterfølgende turnering op. Sidste år var han makker med Charlotte Fuglsang, der nærmest ikke kan spille bridge, og det tog han også helt roligt.

Poul Bo fik sølvnålen sat fast på skjorten af Charlotte og hun overrakte diplom og blomster.


Charles

Sidste hædersbevisning går til en, der hverken arbejder med kort eller regnskab, men derimod sørger for, at bridge kommer ud til offentligheden, sagde Anne Lauritzen.

Og hvem andre end Charles fylder de sko ud. Hvem er bedre end Charles, når det gælder om at få de gode billeder. Han er altid på pletten, hvad enten det er i klub, festival eller andre bridgebegiven-heder.

Hans internetavis holder mange informeret, og distrikt Fyn er glad for Charles´s facebook side. Så Charles er god til damerne og har fremmet damebridge gennem årerne.

Charles fik sølvnålen sat fast på skjorten af Anne og hun overrakte diplom og blomster.