15. maj 2017

Lotte Skaanning genvandt titlen som Danmarksmester i mixedhold!

Der blev afholdt DuGlemmerDetAldrig DM Mixedhold på Hotel Svendborg i Store Bededags-weekenden.

 

Her er resultaterne.

 

Efter 12 indledende runder havde holdene Claus Lund, Emil Buus Thomsen, Erik Lund og Lotte Skaanning kvalificeret sig til at spille slutspil og tage del i kampen om de eftertragtede medaljer.

Finalekampen blev mellem Claus Lund og Lotte Skaanning - sidstnævnte var forsvarende mester fra 2016.

Striden faldt ud til Lotte Skaannings fordel og hendes hold ( Lotte Skaanning, Henrik Iversen, Trine Bilde og Tom Nørgaard) genvandt således titlen som Danmarksmestre i mixedhold! Stort tillykke.

Holdet Claus Lund (Claus Lund, Susanne Buus-Thomsen, Flemming Poulsen, Kirsten Steen Møller og Leise Hemberg) tog sig af de flotte sølvmedaljer.

Bronzekampen stod mellem Emil Buus-Thomsens hold af juniorer (Emil Buus-Thomsen, Johanne Bilde Kofoed, Majka Cilleborg Bilde og Peter Jepsen) og holdet Erik Lund (Erik Lund, Kate Reiter, Helle Simon Elbro og Frank Paaskesen). Her var det Erik Lunds tropper der løb med sejren og bronzemedaljerne.

 

Mens de fire hold spillede slutspil, forsatte de andre 28 hold med at spille B-finale med yderligere 5 runder Monrad. Vinderen af B-finalen blev holdet Nils Mønsted (Nils Mønsted, Rikke Christiansen, Henrik Caspersen og Stense Farholt)