Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
03. september 2018

Status på BC3

 

Der har været nogle hastighedsproblemer med BC3 som vi nu har drøftet med vores leverandør SSD, som er igang med at løse udfordringerne.

Hastighedsproblemerne, som klubberne kan opleve i BC3, skyldes problemer med at håndtere en hel sæsons klubturneringer. Det vil sige klubber, der kører klubturneringer man mange sammenhængende spilledage, typisk med kun 1 sektion pr. aften. Konkret er problemet, at BC3 henter data ind på en uhensigtsmæssig måde. Desværre er dette ikke blevet fanget i tidligere tests. 

Heldigvis er der en løsning på vej - i første omgang en særdeles stor forbedring på skift af underklub, og også en markant forbedring af hastigheden ved generering af hjemmesider. 

Løsningerne bliver implementeret i den næste release, som forventeligt vil komme inden udgangen af denne uge. 

Vi er glade for alle bemærkninger vedr. BC3, men beder også om lidt tålmodighed, da vores tre forbundsuperbrugere og vores leverandør knokler utrætteligt for at løse alle knaster.