Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
08. oktober 2018

Pokalturneringen 2018/19

Den seneste version af Pokalturneringen er først for nylig blevet afgjort. Den endte med, at holdet Lars Peter Damgaard vandt pokalen for næsen af holdet Leif Winther Thomsen. Det er dog igen tid til en ny sæson, så her er lidt info om dette års version af Pokalturneringen. Lars Peter Damgaard er igen i år tilmeldt og stiller op i selvsamme opstilling som sidste år, så det bliver spændende at se, om de forsvarende mestre kan genvinde titlen.

 

I år er der 114 hold tilmeldt, hvilket er 3 flere end sidste år. Nu er tilmeldingsfristen desværre overskredet, så man må vente til næste år, hvis man ikke nåede det.

88 af disse 114 hold skal i kamp i første runde. Disse vil spille min. 2 kampe, og hvis bare én af disse vindes, er avancement til 3. runde sikret. 1. runde har officiel spilledato 21/10, og turneringens startskud er dermed lige rundt om hjørnet. Der er trukket lod til 1. runde, hvilket også kan ses på linket i slutningen af artiklen.

Derudover er runde 2 og 3 også planlagt. De spilles henholdsvis 18/11 og 13/1. Det er dermed kun de to første indledende runder, der skal afgøres her inden nytår. De senere runder vil blive planlagt på et senere tidspunkt, men det forventes, at 3.- og 2.-divisionsholdene vil træde ind i turneringen i runde 5/6, mens 1.-divisionsholdene vil træde ind senere.

Turneringen strækker sig over hele året, og det forventes, at slutspillet finder sted i september måned, ligesom man så i år.

Pokalturneringen vil blive dækket her på siden, når de afgørende runder skal spilles, men hvis man søger mere info, kan man kigge på pokalturneringen hjemmeside på: http://pokal.bridge.dk/velkomst.asp?Turn_ID=24