Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
22. januar 2020

Sportsman of the Year 2020

 

Dennis Bilde er ikke kun en fremragende bridgespiller - men også et positivt og gennemsympatisk menneske. Den 30-årige stjerne er netop blevet tildelt Sidney Lazard Sportsmanship Award, som gives til spillere, der "forsøger at vinde med klasse og stil".

Dennis er den yngste modtager af prisen nogensinde og kommer i selskab med navne som Bob Hammann, Boye Brogeland og Paul Soloway.

I 2008 var Dennis Bilde på det danske hold, som vandt junior-VM. Og siden sin debut som professionel bridgespiller har han fulgt op med flere store sejre, blandt andet den prestigefyldte amerikanske turnering Spingold i efteråret. Og samtidig har han imponeret med- og modspillere med sin altid positive indstilling. Som en af hans eksmakkere, italieneren Giorgio Duboin, har sagt: "Selv om jeg er heteroseksuel og gift, er jeg alligevel lidt forelsket i min unge danske makker."

Dennis Bilde får overrakt prisen ved sommerens nordamerikanske mesterskaber i Montreal, hvor han stiller op sammen med sit professionelle, italienske hold Lavazza. Holdet går selvfølgelig efter endnu en sejr, men som Dennis siger: "Vi vil alle gerne vinde, men det føles kun godt, hvis du ved, at du har gjort det ved fair play."

Du kan læse mere om Dennis og prisen her.