Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
03. februar 2020

Danske sejre i Island

 

Reykjavik Bridge Festival blev et dansk triumftog. Fredag vandt Anders Hagen og Jonas Houmøller den åbne parturnering, og søndag sejrede Ballebo med Dorte og Morten Bilde i holdturneringen. Dorte og Morten havde slået sig sammen med Sabine Auken og Roy Welland, som begge har tætte bånd til Danmark. Ballebo vandt ret overlegent i et stærkt felt. I sidste runde mødte Ballebo et andet dansk hold, Randers, bestående af Johanne Kofoed Bilde, Emil Buus Thomsen, Tom Nørgaard og Dennis Bilde. Der var tale om lidt af et familieopgør, da Dennis er søn af Dorte og Morten, mens Johanne er deres niece. Randers vandt kampen med et enkelt imp, men Ballebo var for langt foran og tog den samlede sejr. Flere andre hold overhalede Randers bagfra, så Dennis og co. sluttede som nummer fem.

Parvinderne, Anders Hagen og Jonas Houmøller, var også med i holdturneringen sammen med Kasper Konow og Mads Eyde. Madskabet endte på en niendeplads, lige foran det sidste hold med dansk islæt, DD Dangerous Doublers. Lars Blakset og Søren Christiansen doblede sig vej til en tiendeplads sammen med Margie Cole og Alejandro Bianchedi.

Se alle resultater fra Reykjavik Bridge Festival her.

 

Anders Hagen og Jonas Houmøller klar til at danse på vulkaner:

 

Roy Welland, Sabine Auken, Dorte Cilleborg Bilde og Morten Bilde i international jubel: