Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst

Spil klubbridge på nettet

 

Klubber har en række muligheder for at spille bridge på nettet, ikke mindst på BBO.

 

Virtuelle borde på BBO

Det enkleste er naturligvis bare at oprette borde for medlemmerne. Du kan se en guide til at komme på BBO og oprette borde her.

 

Holdkampe på BBO

Hvis I vil spille turneringer, er det nemmeste at arrangere en holdturnering. Holdkampe kan oprettes gratis i ubegrænset omfang af alle, der har mindst 150 logins på BBO. Blot skal den samlede stilling i holdturneringen administreres manuelt. Du kan se en guide til at oprette holdkampe på BBO her. Foretrækker du i stedet at se en video om det samme, kan du klikke her.

 

Parturneringer på BBO

Alle danske klubber har mulighed for at oprette betalingsturneringer på BBO. Klubberne kan få udleveret et særligt BBO-brugernavn med tilladelse til at oprette betalingsturneringer ved at henvende sig til Erik Wied i sekretariatet, erik@bridge.dk eller 2052 2059. Hvad angår det praktiske i at oprette turneringer på BBO, har vi udarbejdet guider. Du kan læse specifikt om betalingsturneringer her.

Endvidere har vi en generel guide til at oprette parturneringer her. Sidstnævnte guide kan bruges til at oprette gratisturneringer, men kun hvis der forvejen i klubben er en person, som er godkendt af BBO til at oprette turneringer. I øjeblikket godkender BBO desværre ikke nye turneringsledere, fordi sitet oplever stort pres. 

 

Parturneringer på Funbridge

Det kan ligeledes lade sig gøre at oprette parturneringer på Funbridge. Det kræver dog, at alle deltagerne har meldt sig til Funbridge og indbetalt et beløb på forhånd. Se en guide til at arrangere klubturneringer på Funbridge her.

 

Engelsk ordbog

Kommunikationen på BBO og Funbridge foregår primært på engelsk. Bertel Lund Hansen har udarbejdet en ordbog over gængse bridgeudtryk på engelsk (og tysk). Du kan se ordbogen her.

 

Hjælp til at komme i gang

DBf hjælper naturligvis gerne klubber med vejledning om bridge på nettet, herunder at oprette holdkampe og turneringer. Kontakt sekretariatet på dbf@bridge.dk eller ring til turneringsadministrator i DBf, Erik Wied, på 2052 2059.

Nogle klubber har også indført en ordning, hvor en gruppe personer hjælper mindre it-kyndige medlemmer med at komme til at spille bridge på BBO. Gruppen opretter BBO-profiler for medlemmerne efter et særligt system og vejleder i at bruge BBO. Kontakt eventuelt Fin Hüttel fra Herning for mere information, telefon 5136 1666.