Bridgeforlaget

Debatforum

Forum » Debat » Årsregnskab (åbent par Kina)

Årsregnskab (åbent par Kina)

emailnotifikationer
 
 

Hej.

 

Når en delvis forklaring på dårligt regnskab er udgifterne til deltagelse i Kina, hvor dk kom med på afbud i den åbne række, vil jeg hermed tage afstand for den beslutning. 

 

For mig at se ligner det ikke noget, at DBF sender et uforberedt hold tværs over jorden for medlemmernes økonomi. 

 

Venlig hilsen og god sommer

 

Sune

Svar

Svar

 
 
 

Hej Sune

 

I en organisation som DBf er der normalt en klar hierakisk struktur. Øverst har vi det politiske niveau, som udgøres af repræsentantskabet og bestyrelsen. Bestyrelsen ansætter en generalsekretær som, som får ansvaret for det driftsmæssige niveau, og står til ansvar for bestyrelsen. Sideløbende med disse to niveauer er der også forskellige grupper af frivillige, som støtter det politiske og det driftsmæssige niveau

 

Når man har fået ansvaret for driften følger også ansvaret for øvrige ansættelser. Det er der intet mærkeligt i. Hvis du mener at "giver grobund for teorier" er det din holdning. Jeg tror på, at der i hvert enkelt tilfælde ansættes den bedst kvalificerede ansøger til stillingen.

 

Hvorvidt der er afvigelser fra ovenstående struktur i DBf, skal jeg ikke kunne udtale mig om, men som udgangspunkt vil en bestyrelse i organisationer som DBf kun blande sig i ansættelser mht. om der er råd til at ansætte den pågældende.

 

mvh

Torsten

Svar
 

Hej Sune,

Jacob Røn har netop overtaget ansvaret for landsholdene og VM holdet til Indien var det første han udtog. Stort set hele HB er nyvalgt inden for de sidste tre år. Så din ide om at der ikke er nogen udskiftning er ganske enkelt ikke korrekt.

Når jeg omtalte dit indlæg som skadeligt, så synes jeg at jeg meget præcist refererede til at du slyngede om dig med udokumenterede påstande om nepotisme. DBF er totalt afhængigt af frivilligt arbejde. Langt de fleste klubber er drevet af frivillige, alle distrikterne er drevet af frivillige, festivalen kan ikke gennemføres uden en kæmpe stor indsats af frivillige. Så er det ikke særligt behageligt at du kaster omkring dig med påstande om nepotisme. Hvis jeg normalt ikke interesserede mig for hvad der foregår udenfor min egen bridgeklub, så ville jeg da synes at det var mærkeligt og ikke særligt befordrende for at min klub fortsat skulle være medlem af DBF.

Jeg vil ikke påstå at der ikke sker fejl i DBF, men vi kæmper for at undgå det. Jeg ville ønske at vi kunne sænke kontigentet istedet for at hæve det. Men dine påstande om nepotisme har ganske enkelt ingen gang på jord - og ja det er potentielt skadeligt for alle at få en sådan mistanke hæftet på sig.

Lige angående kontigent stigningen, så er den på 20 kr og ikke 30 kr. Det er den første i flere år. Det er mit meget stærke håb at det er den sidste i endnu flere år. Og hvad angår deltagelsen ved Bermuda Bowl så mener jeg at udgiften var ca 130.000 for at sende 6 spillere til Indien i små to uger inclusiv indskud, fly, hotel, spilletøj og hvad der ellers er af udgifter. 

Men Sune, hvis det er informationer du ønsker, så synes jeg bare du skal spørge, istedet for at starte med at konstatere at det ville klæde os at indrømme en fejl. Det her forum er jo netop skabt til oplysning og debat.

Med venlig hilsen

Ole Raulund

 

  

Svar
 

Hej

 

Jamen nu er jeg meget klogere.  Vi har en general der kan ansætte hvem han har lyst.  Intet udvalg eller noget som helst.

 

Vi bruger en masse penge på relativt få personer, der kan nyde deres hobby på vores regning.

 

For mig at se, har vi en kultur der indbyder til vennetjenester.

 

Venlig hilsen Sune

Svar
 

Hej Sune

 

Må jeg blande mig i debatten fra folkedybet? Jeg har kun tillidshverv i mine lokale klubber og har intet med ledelse eller administration af Dbf at gøre. Men det generer mig altså noget, at du på den måde beklikker den valgte og den administrative ledelse. Hvis du har et substantielt kendskab til nepotisme eller lignende må du fremføre det. Antydninger af den art uden belæg  er temmelig ærerørige, og du burde måske læse lidt op på juraen omkring noget sådant.

 

En generalsekretær er at ligne ved en adm. direktør. Han er med ansvar over for sin bestyrelse den, der ansætter det øvrige personale. Det ville være helt usædvanligt hvis han skulle konferere den slags sager med sin bestyrelse. End of story.

 

Mvh

 

Jens U Kromann

Svar
 

Beslutningen om at sende et dansk landshold til VM i Indien kan man naturligvis diskutere frem og tilbage.
Der vil altid være argumenter for og imod, og i sidste ende vil det være op til den øverste ledelse at tage en beslutning, som vi så må leve med. Ja, og stadigvæk diskutere videre; vi er vel danskere ....
Den del af Sunes irritation gider jeg egentlig ikke snakke om. Personligt synes jeg beslutningen var rigtig og i fin overensstemmelse med min tolkning af DBf's formålsparagraf, fornuftigt vejet op mod økonomi mv.
En cost-benefit-beslutning, som man som sagt kan diskutere fra nu af til dommedag, men jeg gider ikke ...

Langt mere interessant er for mig det angreb, Sune udsætter beslutningsprocesserne i DBf for.
Turen til Indien kan vi ikke ændre noget på; men hvis der er "fejl" i foreningens struktur, eller hvis der foregår magtmisbrug, er det naturligvis noget, det er værd at debattere og måske lave om på.

Sune har naturligvis ret i, at der - som Torsten Ørhøj også nævner det ovenover - er et ekstremt underskud af demokrati i denne slags foreninger.
Hierarkiet i mange foreninger (DBU og vores DBf er glimrende eksempler) får den indirekte valgstruktur i det forgangne USSR til at ligne et skoleeksempel på mønsterdemokrati.
Og denne opbygning er naturligvis potentiel grobund for misbrug. Hvis 'man' kan mønstre en lille gruppe medsammensvorne kan 'man' i teorien temmelig let overtage store dele af foreningens "magt".

Men den helt store forskel på USSR og DBf  er åbenhed i forvaltningen.[... og så selvfølgelig, at man ikke er tvunget til at være medlem af DBf ...].
Hvis Flemming Bøgh Sørensen eller Jacob Røn eller Ole Raulund (eller hvem der nu sidder ved håndtaget i dag) fucker up og vælger/ansætter forkerte personer, vil en langt større kraft end den demokratiske hurtigt fjerne stolen under dem.
Ledere i denne slags foreningsopbygning overlever ikke længe, hvis de ikke har opbakning 'derude'.
Det er ikke valgstruktur, men opinionsdannelse, der sikrer cheferne embedet :)

Jeg ser ikke for tiden noget som helst magtmisbrug eller favorisering af vennerne fra 'den siddende DBf-regerings' side.
Men det er da storartet, at cheferne får at vide, at vi kigger dem over skuldrene.
 

 

Svar
 

OK

 

Jeg giver op.  Ingen vil indrømme at alle ansatte efterhånden er bridgespillere.  At vores kontingent bruges til de samme mennesker.

 

DBF er en glimrende organisation som kører fortrindeligt.  Ingen tvivl om det.

 

Personligt holder jeg nok pause fra bridge igen, efter Svendborg.  Ikke fordi jeg kun er træt af den gennemgående nepotisme i forbundet.  Det rager mig næsten ikke og det er småpenge vi snakker om.  Har mere alvorlige problemer at kære mig om.

 

Venlig hilsen Sune

Svar
 

Her kommer så en kommentar fra en, der absolut ikke har været indrulleret i hverken Tordenskjold's eller generalsekretærens hær.

 

1. jeg syntes bestemt Sune's indlæg hører hjemme på debat siden. Hvad i alverden skal man ellers med en debatside? Debatsiden er NETOP et kærkomment alternativ til det stive repræsentative demokrati.

 

2. hvis Danmark's Bridgeforbund ikke skulle gribe chancen og sende et hold afsted til de uofficielle verdensmesterskaber på afbud - hvad skulle vi så egentligt med et nationalt bridgeforbund?

 

Som uddybning til punkt 2):

Hvis bridge KUN skal betragtes som et hyggespil, og DBF dermed kun har til opgave at tilgodese mest muligt kage til kaffen i pausen, så forstår jeg din pointe, Sune.

Hvis bridge OGSÅ skal betragtes som en seriøs tankesport, så fatter jeg ikke din pointe overhovedet. Naturlligvis er det forbundets opgave at sende hold til internationale mesterskaber.

 

Vi havde engang nogenlunde den samme diskussion om fodbold her i landet. Tro det eller ej. Men på trods af de seneste resultater hører jeg ingen røster, der mener at vi skal ophøre med at støtte fodboldsporten, eller ophøre med at deltage i internationale turneringer

 

PS: og så synes jeg i øvrigt det grænser til injurier at beskylde generalsekretæren for nepotisme. DBF modtager ikke millioner fra Kulturministeriet eller fra Danske Spils ludomani-tjenester. At støtte store talenter hvor man kan er efter min mening ikke forkert, men prisværdigt. Specielt når det tilfører forbundet kompetence og engagement.

 

Bredde vs. Elite-diskussionen er helt berettiget, men den synes jeg vi skal tage en anden gang, og på et helt andet grundlag.

 

 

Svar
 

Hej Palle alene i verden(Sune)

 

Jeg vil gerne starte med at sige at mit indlæg ikke er møntet på ansatte eller frivillige i DBf. Der er mange som laver endog et meget stort stykke arbejde. 

 

Det er påfaldende at se hvordan mange af de som har skrevet lange negative svar på dit indlæg næsten alle er/har været en del af setuppet omkring DBf i en årrække. De afviser alle der sker ´vennetjenester´.
 

Der vil altid i organationer som DBf være en større eller mindre kultur af ´vennetjenester´. Når man tænker på hvor DBf headquarter ligger vil der naturligvis være et sammenfald af de kredse som potientelle ansøgere til ledige stillinger og personer som allerede er ansat i DBf og generalsekretæren færdes i og det er der som sådan ikke noget galt i. Sådan ville det også være hvis headquarter lå i Aalborg.

 

Sune har dog en pointe og jeg nævner gerne et par tilfælde inden for de sidste par år som måske er med til at opretholde opfattelsen af der i DBf stadig sker ´vennetjenester´. 

 

Ansættelsen af en kommunikationskonsulent skete uden at stillingen blev opslået ledig. Senere blev samme person ansat som redaktør på Dansk Bridge, igen uden andre fik muligheden for at søge stillingen.

Seneste ansættelse i bridgebutikken skete ved kun at opslå stillingen på DBf medier og med en særdeles kort ansøgningsfrist, jeg spurgte(som krittisk revisor) ind til dette under ansøgningsfristen, fordi jeg mente der ville komme flere ansøgere med en mere bredere annoncering og at andre end bridgespillere kunne være interesseret i stillingen og måske kunne bidrage med noget nyt til forlaget. Jeg fik svaret at ansøgere som ville være interesseret i stillingen skulle findes i personer som ville se opslaget på vores medier. Mystisk svar syntes jeg.

 

Omkring deltagelsen under WM siger Søren at selvfølgelig skulle vi stille med et hold ellers er der ingen beretigelse for DBf. Jeg er ikke enig. Der burde med tanke på årets elendige økonomiske resultat have været prioriteret andeledes ligesom da Caspersen og co selv måtte betale for at stille et mix landshold.

 

Jeg er faldet over en uklar ting i årets regnskab, det er nævnt en udgift på 100.000kr til leasingbil til en ansat? er det ikke noget nyt? skal alle ansatte have leasingbil?

Måske det er muligt at få et svar på det.

 

kim nielsen

Klarup

 

 

 

 

Svar
 

Hej Kim

Jo, det er nyt, at en af de ansatte som del af lønpakken har fået råderet over en behørigt beskattet leasingbil - en flot VW Polo, i øvrigt. Og nej, det er ikke noget, alle ansatte skal have.

Undskyld de sene svar. Har været optaget af festivalen.

 

Mvh

Flemming Bøgh-Sørensen

Generalsekretær

Svar
1 2
 

Log ind for at skrive...

 
Medlemsnummer 
Efternavn