For de af jer, der ikke kender mig: Leif Thomsen – snart 55 år med vores skønne tanke-sport - heraf en ikke uanselig del med organisatorisk arbejde, til lands, til vands og i luften.
Jeg har med stigende undren og uro fulgt andre tråde på sitet, som behandler emner som rettidig omhu, rejser spørgsmål om manglende åbenhed og andre forhold vedrørende det arbejde, som HB og sekretariatsfunktionen udfører (og som alle vi menige medlemmer jo er afhængige af, og ikke kan undvære).
Det seneste års tid er der sket ganske markant udskiftning/afgang i ”spiller”-staben på holdet, så at sige.
Som det er de fleste bekendt, begyndende med afskeden med Flemming Bøgh Sørensen og ansættelsen af den nuværende direktør, Charlotte Fuglsang.
Jeg kender Flemming rigtig godt fra et tidligere samarbejde i HB – hvorimod mit bekendtskab med Charlotte Fuglsang er meget perifært, hvorfor det også er svært at vurdere for og imod, blot kan man jo her konstatere, at HB på et tidspunkt må have ønsket et profil-skifte i ledelsen af sekretariatet – hvilket HB jo er i sin gode ret til, så kan man i øvrigt selv mene om det, hvad man vil.
Det det nu vækker min uro og bekymring er, at der på det seneste er foregået en massiv afgang blandt medarbejderne. Uden at man som udenforstående kan og skal have indsigt i baggrunden, ser det på en måde både mærkeligt og skræmmende ud.
Jeg ved positivt af personlig erfaring, at mange (sikkert alle) af de ”afgåede” medarbejdere rummer de kvalifikationer, som jeg mener, der skal bruges til deres respektive jobs.
Så det spørgsmål, der trænger sig på er:
- Har man virkelig fejl-castet så mange medarbejdere gennem tiden = ansat folk, som ikke kan bestride det arbejde, de er sat til?
- Har arbejdsopgaverne i sekretariatet ændres sig så meget det seneste år, måske i forbindelse med ansættelsen af den ny leder, at der nu er behov for andre profiler til at bestride dem?
- Skyldes afgangene dårligt arbejdsklima? Som jeg forstår det, er ikke mange afgangene begrundet i fyringer.
- Eller ligger hunden begravet et helt andet sted?
- Og endelig: Har vi overhovedet set det sidste – for der da vist stadig et par stykker tilbage af ”den (knap så) gamle garde”?
Det sidste fremstår (og er nok ment) som en dårlig joke, men ”you never can tell”.
På trods af HB’s ikke specielt åbne stil, mener jeg godt at man kan forvente i hvert fald en eller anden form for redegørelse for alle disse forhold. Specielt når man tænker på, at alle, både medlemmer og klubber, stadig har brug for, og krav på, et super-professionelt sekretariat til at holde det gode skib, DBf, på ret kurs.
