Bridgeforlaget

28-06-2009 Danske resultater ved Åbent EM i Italien


I holdturneringen havde Danmark to hold med i en meget stærk besat turnering. Danmark B røg ud efter de indledende puljekampe, hvorimod Danmark A (Jens Auken-Søren Christiansen, Michael Askgaard-Gregers Bjarnarson) gik videre til knockout-kampene, hvor de desværre straks tabte til et godt italiensk hold. Holland, med et relativt ungt hold, vandt til slut det åbne EM for hold.

I åben par lå Gregers Bjarnarson-Michael Askgaard længe godt placeret. De kom med i A-finalen, og sluttede på en pæn 16, plads i det store felt. EM blev, efter en meget tæt finalesektion, vundet af de professionelle svenskere Bjørn Fallenius-Peter Fredin, hvoraf sidstnævnte ofte spiller i Danmark, og i en årrække har spillet i den danske førstedivision. Stort tillykke til svenskerne for en fantastisk flot indsats.

Sabine Auken, der er bosiddende og spiller i Danmark, men stillede op for Tyskland, førte ret sent i turneringen, men måtte tage til takke med en udmærket 8. plads sammen med sin tyske makker Danielle von Arnim.

I B-finalen lykkedes det brødrene Mads og Niels Krøjgaard at besætte en særdeles flot 2. plads.

Flere resultater fra Åbent EM på turneringshjemmesiden

HKP

 
Tilbage