03. april 2017

Divisionsslutspillet blev afgjort i weekenden

 

Det blev en spændede afgørelse på divisionen ved slutspillet i Aarhus i weekenden.

Semifinalerne over 64 spil blev afviklet i lørdags.

Semifinale 1 blev vundet af Kasper Konow over Steen Schou med resultatet 129-113.

Semifinale 2 blev vundet af Peter Schaltz over Team Pharmaservice med resultatet 122,3-98.

Holdet Steen Schou (Steen Schou, Jørgen Cilleborg Hansen, Sejr Andreas Jensen, Mikkel Larsen, Hans Christian Nielsen og Knud-Aage Boesgaard) og Team Pharmaserive (Hans Chr Graversen, Poul Clemmensen, Dennis Bilde, Morten Bilde, Emil Jepsen og Lars Tofte)  kunne tage hjem med bronzemedaljerne.

 

Søndagen stod i finalens tegn med yderligere 64 spil. Her stod slaget om de ædleste medaljer. Undervejs var stillingen meget tæt, men Kasper Konows hold (Kasper Konow, Michael Askgaard, Gjermund Rekstad, Jonas Houmøller, Mikkel Bensby Nøhr og Anders Hagen) løb med sejren over Peter Schaltz' tropper (Peter Schaltz, Dorthe Schaltz, Martin Schaltz, Søren Christiansen, Mathias Bruun og Knut Blakset), som måtte tage til takke med nogle fine sølvmedaljer.   

 

Slutspilsstillingen findes på dette link.

 

Samtidigt med at splutspillet blev afviklet, blev oprykningskampen til 2. division mellem holdene Svend Brassøe og Michael Beck også spillet. Michael Beck vandt denne kamp og spiller i den kommende sæson i 2. division. Svend Brassøes hold fortsætter i 3. division i den kommende sæson.