Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
05. juli 2017

Sådan følger du med i festivalen

Her vil vi opdatere med kort festivalnyt og billeder flere gange i løbet af ugen.

Resultater, program, info mm findes på bridgefestival.dk Her kan du også finde de daglige bulletiner, hvor der er masser af læsestof om både turneringerne og alt det, der ellers foregår, når tusindvis af gamle og nye venner, der alle er bridgeentusiaster, mødes fra nær og fjern

De løbende opdateringer med billeder og små videoer kan du finde på Facebook. Du kan sagtens følge med på Facebook selvom du ikke har en profil selv. Klik på Facebook-feedet på forsiden af bridge.dk, så kan du se det hele.

Hvem ligger til i toppen? Hvordan går det dem, man kender? Hvem bliver de nye danmarksmestre i brigde/golf? I DuGlemmerDetAldrig.dk DM for Mixedpar? Og DM for begyndere?Hvordan går det med DM for seniorpar, hvor der for første gang i år har været fri tilmelding, og vi har hele 90 par på startlisten? Hvem vinder Bridge-More DM for damepar? Og hvad med verdens største holdturnering, VINOBLE Open, hvor mere end 800 spillere skal dyste om de mange præmier? 

Men den allerbedste måde at følge med på er selvfølgelig at komme til Svendborg og deltage i årets store bridgefest i Svendborg Idrætscenter på Ryttervej 70, 5700 Svendborg! Der er stadig masser af muligheder for at være med. 

Ses vi?