Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
26. februar 2018

2nd European Winter Games

Den 23. februar sluttede den anden version af European Winter Games, som er blevet spillet de seneste 2 år i Monaco. I hovedturneringen ”Zimmermann Cup” deltog adskillige danskere. Bl.a. holdene IRG og Pharmaservice repræsenterede Danmark, og Dennis Bilde deltog på sit professionelle hold Lavazza.

Junioren Søren Caspersen spillede med Peter Jepsen på IRG, og de to unge mænd viste sig at være skarpe i modspillet.

 

Vest              Nord             Øst                Syd

P. Jepsen                           S. Caspersen                                         

Pas                2ru*              Pas                2hj*

Pas                3NT              Pas                4hj

AP.

 

*Overførsel

**Double- eller trippelstøtte

Udspil: Klør dame

Spilfører stak udspillet hjemme med klør es. Spilfører kneb i hjerter rundt til Sørens hjerter konge, og Søren fandt derefter det sættende ruderskift i form af en lille ruder til Peters konge. Peter fortsatte i ruder til Sørens es, og den efterfølgende rudertrumfning var det fjerde modspilsstik.

Michael og Mads spillede ved det andet bord 3NT med 10, og det blev derfor 10 imp hjem til IRG.

Det var dog ikke den eneste gang Søren og Peter slog til i modspillet. De lugtede blod i dette spil, da modstanderen spærrede med 3 spar:

 

Vest              Nord             Øst                Syd

P. Jepsen                           S. Caspersen                                          

                      Pas                1ru                 3sp               

X*                 AP.

 

*Negativ dobling

 

Udspil: Klør es

Efter to gange klør skiftede Peter til ruder, hvor Søren tog to ruderstik og gav Peter en rudertrumfning. Efter Peter havde fået for hjerter es, kunne spilfører ikke undgå at afgive yderligere 3 sparstik. Det blev dermed til 4 stik og 1100 til Søren og Peter.

Modstanderne ved det andet bord havde vundet 5 klør, og IRG tjente dermed 12 imp på spillet.

 

IRG endte som nr. 41, mens Pharmaservice endte som nr. 44. Dennis og resten af Lavazza nåede til kvartfinalerne, hvor de blev slået af Zimmermann, der endte som nr. 3. Holdet Mahaffey endte med at løbe med guldet. Det var bestemt ikke hvem som helst, der vandt. Verdensstjerner som Zia Mahmood og Boye Brogeland var med på holdet. Og dermed er endnu en vellykket turnering i Monaco overstået.