Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
03. april 2018

Fremtiden for Dansk Bridge

 

Portostigningen fra Post Nord udfordrer os voldsomt mht. distribution af Dansk Bridge. Vi ved, at bladet er bindeleddet mellem det enkelte medlem og DBf og derfor en vigtig nerve i kommunikationen med vores medlemmer, og sådan skal det fortsat være.

Hovedbestyrelsen har drøftet forskellige alternativer til en billigere distribution af bladet, og har besluttet at vi må kigge ind i den moderne verden og påbegynde en gradvis digitalisering af bladet. Det betyder at Dansk Bridge vil udkomme på følgende måde:

  • Der udkommer fortsat ti numre om året.
  • Til maj lancerer vi en Dansk Bridge-app, så man kan læse Dansk Bridge på sin smart-phone, tablet eller PC i en kvalitet, som havde man sit blad i hånden.
  • Numrene maj og juni, hvor de fleste klubber holder sommerferie, vil derfor fremover kun udkomme digitalt.
  • Numrene september til april vil fortsat blive trykt og fremadrettet sendt til primærklubben, hvor bladet skal afhentes. Bladet bliver således ikke længere leveret ud til det enkelte medlem, men kan hentes i primærklubben.
  • Alle numre fra 1941 og til det allernyeste vil stadig være tilgængelig på bridge.dk.
  • Hold øje med bridge.dk – her skriver vi når app’en bliver tilgængelig i AppStore og Google Play.

 

Du kan læse mere om dette i april-nummeret af Dansk Bridge på side 48.