Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
24. marts 2020

Coronavirus - update 2

 

Status på forbundsaktiviteter i lyset af corona-situationen

Opdatering fredag. 27. marts 2020

Dansk Bridge udkommer kun digitalt i april

Forretningsudvalget har besluttet, at Dansk Bridge kun skal udkomme digitalt i april. Baggrunden er naturligvis, at bridgelivet i klubberne ligesom i resten af samfundet er sat på standby og der derfor må forventes betydelige problemer med at få bladet distribueret videre til medlemmerne. Flere klubber har således frabedt sig at få tilsendt bladet i april af samme grund.

Men bladet bliver lavet og kan som sædvanlig læses på app’en Dansk Bridge eller via forbundets hjemmeside under ”medlemsinfo” fra 1. april.

Afvikling af 1. division
Sidste divisionsweekend afvikles den 13. - 14. juni 2020, hvorefter vinderen af 1. division erklæres som danmarksmester. Der afholdes således ikke slutspil. Oprykningskampen mellem toerne i de to 3. divisioner spillet også i denne weekend.

Afvikling af damedivisionen
Den sidste damedivisionsweekend afvikles i den 13. – 14. juni 2020 – i samme weekend som 1. division, da der ikke er noget overlap mellem spillerne. 

DM for mixed hold
Der er endnu ikke taget stilling til afviklingen af DM for mixed hold i bededagsferien. Indtil videre afventer det en vurdering umiddelbart efter påske.

Kvalifikation til DM for begyndere
Kvalifikationen til DM for begyndere, der skulle have været afviklet i distrikterne søndag d. 19. april 2020, aflyses. Det overvejes, om der evt. skal oprettes en turnering sideløbende med Begynderfestivalen lørdag d. 11. juli 2020. 

Dansk Bridgefestival 
Der er endnu ikke truffet nogen beslutning om afholdelsen af Dansk Bridgefestival. 

Pokalturneringen 
Det er besluttet, at der fastsættes et spilletidspunkt for 5. runde, så snart corona-restriktionerne ophæves. 

DM for juniorhold
Der arbejdes på en løsning omkring afvikling af DM for juniorhold.

 

Torsdag d. 12. marts kl. 11.00

I lyset af regeringens pressemøde og instrukser fra i går aftes, hvor det blandet andet fremgik, at myndighederne opfordrer private virksomheder til at sende medarbejdere hjem, der kan arbejde hjemmefra, vil det i den kommende tid fungere på følgende måde i DBf´s sekretariat og butik:
  • Telefontiden fra 09.30-14.30 er som normalt, men der kan være ventetid, da nogle medarbejdere arbejder hjemmefra - se mobilnumre til medarbejdere nedenfor
  • Mails vil stadig blive besvaret, men der kan gå lidt længere tid end normalt 
  • Butikken vil holde åben på telefon, mail og i webbutikken, men det er ikke muligt at handle i den fysiske butik for at undgå smitterisiko og -spredning 
  • Der kan stadig rettes henvendelse til IT-supporten
 

Sekretariatets medarbejdere træffes også på deres mobiltelefonnumre:

Charlotte Fuglsang - 2222 9926

Anders Hjorth - 9363 8116

Erik Wied - 2052 2059

Morten Henningsen - 5050 8396

Palle Reimann - 6150 8028

Jonas Houmøller - 8161 0855

Louise Pedersen - 9363 8117

Louise Dhirani - 3127 2063


Generalforsamling i klubber/distrikter
I forhold til klubber og distrikter, som har planlagt generalforsamling i marts, anbefaler DBf, at I som minimum udskyder den til et senere tidspunkt for at undgå smitterisiko og -spredning.

Er der spørgsmål i øvrigt, så tøv ikke med at kontakte sekretariatet. 

 

DBf anbefaler at indstille bridge i marts

Tirsdag d. 10. marts

DBf anbefaler nu, at alle bridgeaktiviteter indstilles, foreløbig for resten af marts. Den fulde tekst kan ses her.

Anbefalingen betyder naturligvis, at alle bridgeaktiviteter på forbundsniveau, herunder damedivision og DM for juniorhold i weekenden den 14.-15. marts, er udsat.