Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
27. maj 2020

Spil med i Danish Dynamite Teams på BBO

 

Danmarks Bridgeforbund arrangerer nu en holdturnering på BBO. I weekenden den 5.-7. juni (grundlovsdags-weekenden) spilles Danish Dynamite Teams. Turneringen er åben for alle hold uanset styrke. Der er ingen præmier i turneringen, men masser af hæder og ære til vinderne.

Fredag og lørdag spilles en monradturnering, hvorefter de fire bedst placerede hold går videre til semifinaler og finale søndag. De resterende hold kan vælge at fortsætte i monradturneringen søndag.

I den indledende monrad spilles kampe a otte spil. Holdkaptajnerne sætter selv kampene op efter anvisning fra turneringslederen. Indskuddet er 500 kroner pr. hold, og hvert hold kan bestå af op til otte spillere, hvoraf fire spiller ad gangen. Turneringsleder og organisator er Torsten Ørhøj.

Turneringen er åben for danske hold samt hold fra Færøerne, Grønland og Island. Læs turneringsbestemmelserne her og se den fulde tidsplan her. Du tilmelder dig turneringen via Flexminds her. Du kan også se de hold, der allerede er tilmeldt, her.