Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
08. april 2018

Schaltz sejrer i slutspillet

I weekenden den 7.-8. april skulle slutspillet i 1.-division spilles. De 4 bedste hold fra årets grundspil skulle spille semifinaler lørdag, og vinderne af dem skulle spille finale søndag. De fire hold, der havde kvalificeret sig til slutspillet var John Møller Jepsen, Schaltz, Steen Schou og Konow. Tidligere på ugen bragte vi en optakt til slutspillet her på siden, hvor de 4 hold blev præsenteret yderligere. Den artikel kan du finde her: /Default.aspx?ID=22163

Slutspillet blev spillet i Blaksets bridgecenter, hvor man kunne komme ud og se det live. Hvis ikke man var til det, kunne man nøjes med at tænde for computeren derhjemme og følge med på BBO.

 

Schaltz’erne er et hold, som har vundet adskillige danmarksmester skaber de seneste par år, og i denne weekend slog de til igen. Det var dog ikke en nem opgave de skulle på. De skulle nemlig lørdag op i mod de seneste 2 års danmarksmestre, nemlig Konow, som endte nr. 4 i slutspillet og består af 2/3 af det åbne landshold, som er udtaget forud for sommerens EM.

Schaltz startede foran med 2 IMPs i den kamp, da de havde vundet smalt over Konow i det indbyrdes opgør i årets grundspil.

Man må i den grad sige, at Schaltz ramte dagen. De endte i hvert fald med at vinde forholdsvis komfortabelt over Konow, som er et hold af meget høj klasse. Bl.a. i dette spil slog Schaltz til, da det skulle afgøres, om man skulle melde videre eller doble offermeldingen:

 

Vest              Nord             Øst                Syd

                      2sp*              3kl                 4kl**

5kl                 5sp                AP.

*9-15 og 6-farve

**God sparstøtte

 

Her vurderede Dorthe Schaltz fint, at der skulle meldes videre på trods af, at tre af hendes point sad i modstandernes trumffarve. Schaltz’erne skulle ikke afgive til andet end de to minoresser og kunne dermed notere +650

Ved det andet bord var situationen en anden, da Nøhr-Hagen ikke spillede med mellemstyrke 2-åbninger:

                                                        

Her viste 3kl et godt hæv. Dobling af 3kl viste en klørhonnør, og med 3sp viste Nord minimum til sin åbningsmelding og valgte derefter at doble 5kl, som man kun kunne sætte to gange og notere +300, men minus 8 IMPs.

Dette spil var én god beslutning ud af mange, som Schaltz-spillerne tog på semifinaledagen og viser godt det gode, stabile niveau, som de ofte holder, når det gælder. Det var også det niveau de havde til semifinalen og sikrede sig dermed videre avancement.

 

Den anden semifinale stod mellem vinderne af grundspillet, John Møller Jepsen, og Steen Schou, der blev nr. 3 i grundspillet.

John Møller Jepsen startede kampen foran med 12 IMPs i c/o, og det forspring kunne de næsten fordoble i første spil, da man trak disse kort op:

Her trak Øst en vaskeægte monsterhånd op, og da makker havde vist spar, kunne han ikke dy sig. Et es hos makker lød meget godt, for hvis det var klør es, så slemmen ustoppelig ud, og man valgte dermed at melde slemmen. Makker sad dog uheldigvis med det forkerte es, og Ola Rimstedt kunne derfor starte spille med to klørstik og notere +50 på resultatsedlen.

 

Ved det andet bord gik meldeforløbet en smule anderledes:

Her viste Eyde kortfarve i hjerter efter 2sp-meldingen fra makker. Nilsland afslog med 4sp, men Eyde fortsatte med 4NT efter esser. Her viste Nilsland 0 esser, da han ikke vurderede hjerter E til noget overfor makkers kortfarve, og dermed stoppede meldeforløbet i 5sp, som kunne trille hjem, efter modstanderne fik for klør es og klør konge.

Dermed tjente John Møller Jepsen 11 IMPs med i første spil, hvilket var mere end differencen mellem de to hold efter 64 spil, hvor John Møller Jepsen fik kæmpet sig videre til finalen efter en tæt kamp.

 

 

I finalen skulle Schaltz dermed op imod John Møller Jepsen. John Møller Jepsen havde dog lavet en udskiftning på holdet. Ud gik Ola Rimstedt og ind i stedet kom Jakob Røn. Parrene blev derefter lavet om, så Nilsland spillede med M. Rimstedt, og Eyde spillede med Røn. Selvom Røn har spillet på højt niveau i mange år, må det dog ses som en forværring af holdet, da de to tvillingerne ikke længere skulle spille sammen.

Schaltz havde 9 IMPs i c/o efter det indbyrdes opgør i grundspillet, som Schaltz vandt. De første 16 spil i kampen var meget lige. De endte 25-22 til Schaltz, og de førte dermed med 12 IMPs efter første sektion.

I anden sektion var der lidt mere gang i den. Schaltz lagde ud med et par game-sving, som bragte dem et godt stykke i front, men efter det kom der to spil, hvor det svenske par hos John Møller Jepsen fik meldt, hvad der kunne vinde:

Rimstedt sad her med en hånd med rigtige gode værdier overfor en 12-14 NT, og gik dermed mod slem. Nilsland viste gode værdier i minor med 3ru og 5kl, hvilket passede Rimstedt meget fint. 6ru blev dermed slutkontrakten. Efter ruder E og ruder D var Bxxx markeret hos Øst og kunne dermed knibes ud. Klør B faldt også ud, og man tog dermed sine 5 ruderstik, 4 klørstik, 2 hjerterstik og ene sparstik og noterede 12 stik og +920 på resultatsedlen.

 

Bare spillet efter lå der en ruderslem og lurede igen:

Rimstedt overførte oven på 15-17 NT’en til spar og valgte derefter at vise sine xxxx i ruder, hvilket var en beslutning, han kom til at nyde godt af. Han ramte nemlig makker med EKDxx og blev dermed støttet til 4ru. Efter et cuebid i hjerter næst var Nisland ikke til at stoppe. Han manglede klørværdier hos makker og var ret overbevist om, at han havde en sparstopper. Derfor valgte han at vise et cuebid i spar på sin Dx! Rimstedt viste dernæst sin klørkontrol, og de landede dermed i 6ru.

I 6ru skulle ikke afgives andet end spar es, hvorefter Rimstedt kunne trumfe 2x klør hjemme og smide den 4. på hjerter E.

 

Med disse to slemmer fik John Møller Jepsen 2 hurtige stød ind på Schaltz. Ingen af slemmerne blev meldt ved det andet bord, og holdet tjente dermed 21 IMPs på de to spil. Det var dog Schaltz, der stod for alt andet i den sektion. John Møller Jepsen kunne nemlig ikke notere sig flere IMP i den sektion, og Schaltz vandt dermed 75-21 på de 16 spil. Det gav en føring til Schaltz på 109-43 efter halvdelen af spillene.

 

Schaltz kunne efter frokosten gå ind til 3. sektion med et forspring på 66 IMPs, og de fortsatte med det gode spil. I løbet af 3. sektion voksede forspring mere og mere. Efter spil 9 førte de sektionen 31-0 og samlet med 97 IMPs og så var de igen ude med den store IMP-rive, da Eyde-Røn blandede sig oven på en SMART-klør.

I lukket rum forløb spillet således:

Nisland-Rimstedt spiller et ret naturligt system, som her resulterede i, at Nord ikke kom ind med en sparindmelding. Ø-V meldte sig derefter op i 3NT.

Syd spillede en lille hjerter ud, som Øst tog hjemme. Derefter spillede han ruder, som Nord stak med esset, hvorefter hun spillede spar igen. Syd tog spar E og spar B, og Øst måtte derefter lægge sig for 2 beter.

 

M. Schaltz-Christiansen inde ved siden kom dog aldrig så langt i meldeforløbet. De lugtede nemlig blod, da modstanderne konkurrerede:

1kl viste 14+, og 1ru viste 0-8. Derefter kunne Eyde melde 1sp ind på sin 5-farve, da Vest ikke havde fået vist sin sparfarve endnu. Røn støttede til 2sp efter Schaltz’ 2ru, og efter en oplysning af 2sp i Øst var det hele op til Christiansen i Vest, der rigtigt valgte at passe.

Schaltz spillede klør E ud og skiftede derefter til spar K. Syd tog den med esset og trak spar B og så trumffordelingen. Derefter måtte han trumfe en klør og lægge sig for 2 beter, da han bare fik 5 sparstik og ruder E.

Endnu en vigtig rigtig beslutning af Schaltz, der på dette tidspunkt bragte holdet i front med 109 IMPs. Resten af sektionen blev ca. lige. Schaltz førte derefter samlet 166-59, og her blev de to hold enige om, at man ikke behøvede at afvikle 4. sektion

 

Vi kan nu efter en flot spillet weekend sige tillykke til Schaltz med endnu et danmarksmesterskab. Godt spillet og tak for en god weekend med underholdning på BBO.

Også tillykke til sølvvinderne fra John Møller Jepsen, der rykkede op i 1.-division bare sidste år, og bronzevinderne, der også har gjort det godt med at kvalificere sig til slutspillet.