Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst

Hvad er Funbridge?

 

Funbridge tilbyder online bridge og kan ligesom BBO spilles på både PC, iPad og telefon. Du finder Funbridge her.

Funbridge har primært spil mod robotter. Du sidder ved et bord sammen med tre robotter, og dine resultater bliver så sammenlignet med andre menneskelige spillere.

Har du ikke prøvet Funbridge før, kan du læse en guide til at komme i gang her. 

 

Spil om bronzepoint på Funbridge

Nu kan du spille turneringer på Funbridge og vinde danske bronzepoint. Danmarks Bridgeforbund har indgået et samarbejde med Funbridge om daglige turneringer. I øjeblikket er der hver dag to DBf-turneringer med henholdsvis 12 og 20 spil.

Turneringerne på Funbridge foregår ved, at alle spiller mod tre robotter. De menneskelige deltageres resultater bliver så sammenlignet, og de bedst placerede vinder bronzepoint. Du behøver ikke at være medlem af DBf for at spille, men kun medlemmer får noteret bronzepoint. DBf-turneringerne løber over ét døgn, hvor du har mulighed for at gå til og fra, som det passer dig. Resultatet bliver opgjort, når dagen er gået. Desuden tilbyder Funbridge kvikturneringer, hvor der benyttes spil, som tidligere har været spillet. Her kommer resultatet af turneringen, så snart du har spillet færdig.

Turneringerne på Funbridge koster penge. Du køber såkaldte Diamonds, som både giver adgang til at spille turneringer og almindelige spil.

Klubberne har også mulighed for at oprette turneringer på Funbridge for de medlemmer, der er tilmeldt Funbridge. Se en guide til hvordan her.