Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst

Information til klubber 

 

Bridgens Dag 2020 nærmer sig med hastige skridt, og det er tid til at jeres klubber tager stilling til om I vil deltage i år – hvilket vi stærkt håber på!

Bridgens Dag løber af stablen søndag d. 30. august 2020, og er et landsdækkende åbent hus-arrangement for alle klubber som gerne vil invitere interesserede indenfor og derved, forhåbentlig, få nogle nye medlemmer til vores medlemsklubber.

Alle klubber kan være med. Det eneste vi fordrer er, at I har lyst til at bruge noget tid på dagen og reklame for dagen, samt at I opretter et undervisningshold, hvis der er kursister til det eller sender interesserede hen til nabo-klubben. Man må meget gerne gå sammen to eller flere klubber omkring indsatsen og et efterfølgende hold, hvis det er en fordel netop for jer og jeres nabo-klub/ber.

Samtidig vil vi gerne opfordre distrikterne til at overveje om der skal oprettes fælles initiativer i distrikterne. Dette kan eksempelvis være en fordel i forhold til medieomtalen af Bridgens Dag. Desuden tilskynder vi til, at distrikterne sørger for, at der er et bredt repræsentativt antal deltagende klubber i jeres distrikt med til Bridgens Dag – også geografisk.

Jo flere klubber der er med, desto større er mulighederne for landsdækkende dækning af dagen. Fra sekretariatets side vil i igen lave en landsdækkende annoncering af dagen, samt en indsats på Facebook. 

 

Materialer og hjemmeside

Vi er gået i gang med at udarbejde nyt materiale til Bridgens Dag, som vi for trykt. Det drejer sig om:

  • Go-cards/postkort med dato for arrangementet, og med plads til en label med klubbens oplysninger
  • En folder/flyer om Bridgens Dag
  • A3 plakater med generel info

Ovenstående kan deltagende klubber bestille hos sekretariatet helt gratis. 

 

Som altid kan man finde meget mere materiale og inspiration på www.bridgensdag.dk, som er samlingspunktet online.

Her er vi også i gang med at opdatere materialet med nye plakater, vejledning til pressemeddelelser, eksempler på pressemeddelelser, en færdig pressemeddelelse, A4-ark udfyldt i forskellige grad med reklame for bridgens dag, fotos til download, gode råd, en udførlig ”køreplan” for selve dagen, skabelon til folder om jeres klub og undervisningstilbud og meget mere. Som noget nyt lancere vi også i år bannere mv. man kan anvende på sin klubs Facebook side, hvis man har sådan en. 

Hjemmesiden vil over de næste åar måneder blive opdateret med nyt materiale. 

Materiale brugt i 2016 og 2018 kan du tilgå nederst på siden. 

 

Del ud af jeres erfaringer

Hvis din klub var med sidste gang, og gerne vil dele ud af nogle erfaringer, gode historier eller råd til resten af klubberne, hører vi gerne fra jer, så vi kan få det på hjemmesiden og det kan komme alle til gode.

 

Få råd og vejledning

Hvis I gerne vil have råd og vejledning omkring stort og småt, så kontakt Udviklings- og klubkonsulent Louise Pedersen på lfp@bridge.dk eller for presserelateret opgaver kommunikationskonsulent Palle Reimann på pr@bridge.dk.

 

Vil I være med?

Vil I gerne deltage – vi vil gerne at I deltager. Send en mail til dbf@bridge.dk og meld jer til – hellere i dag end i morgen.

Lad os få den bedste Bridgens Dag – nogensinde😊

 

Tidligere materialer brugt til Bridgens Dag - 2018

Her kan du se tidligere materiale som er brugt til Bridgens Dag og som i år bliver erstattet med nyt materiale. Der er meget mere materiale tilgængeligt på www.bridgensdag.dk

Bemærk at dokumenter i word-format, kan ændre sig når du åbner dokumentet alt efter hvilken udgave af word du har. Du kan se original udgave i PDF-dokumentet.

God kommunikation

Pressearbejde

Eventplanlægning