Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
10. august 2016

Junior VM - opdateret

OPDATERET 11. august

Øv, øv, øv. Desværre måtte vi, trods pænt spil og god kampgejst på det danske hold, se os slået af et yderst velspillende hold fra China Hong Kong i kvartfinalen ved VM for youngsters (U21). Det har været rigtig sjovt at følge vores hold, der leverede en solid præstation hele vejen gennem round robin (de indledende runder), og dermed kvalificerede sig til næste fase af turneringen. De spillede også pænt i kvartfinalen, men China Hong Kong var bare en tand bedre og i flere spil faldt marginalerne deres vej. Kampen endte 169,5 - 94. 

Vi er stolte over den flotte indsats og ser frem til at se meget mere til de unge spillere i fremtiden!

OPDATERET 10. august

Danmark endte på en flot 7. plads i grundspillet og kvalificerede sig dermed til kvartfinalen. De spiller i dag, onsdag d. 10. august, mod China Hong Kong i fire sektioner á 16 spil. Følg running scores her og kig med på BBO kl. 15.50

Fra d. 4. - 13. august 2016 kæmper vores U21 landshold om medaljer, hæder og ære ved VM for juniorer, der spilles i Salsomaggiore, Italien. Holdet består af Søren Bune - Victor Todd-Moir, Malene Holm Christensen - Sophie Bune samt Christian Lahrmann - Søren Caspersen. Kaptajn Morten Bune skal sammen med coach Emil Buus Thomsen holde styr på tropperne og sørge for, at alle yder deres bedste. 

Træningsprogrammet op til turneringen har været benhårdt, og de unge mennesker har givet alt, hvad de har, for at være klar til at præstere for Danmark. De har haft træningsweekender hvor de har arbejdet med systemet og meldeteori, og de har været til træningsturneringer i båbe Amsterdam, Svendborg (hvor de også fik tid til at hjælpe til på JuniorCampen) samt den svenske festvial i Örebro.

Kaptajn og coach laver løbende opdateringer på Facebook, som du også kan se via forsiden på bridge.dk selvom du ikke selv er Facebook-bruger. 

Der transmitteres hele tiden på BBO, og vi håber, vi får lejlighed til at se vore egen spillere i aktion her.

Resultater mm. findes her

Vi krydser fingre for en god turnering!