Bridgeforlaget
Danmarks Bridgeforbund. Vil du vide mere om verdens sjoveste kortspil?

Juniorbridge i Danmark

Juniorbridge er for unge under 25 år. Bridge kan dyrkes på alle niveauer og med alle former for engagement. Nogle har glødende landsholdsambitioner og spiller fast flere gange om ugen, andre dyrker bridge som en fed hobby, hvor de hygger sig med deres venner nogle weekender om året.

 

 
Danmarks Bridgeforbund tilbyder jævnligt kurser på juniorcamps, hvor underviserne selv er juniorer eller har været det i nylig fortid. Næste juniorcamp bliver afholdt i weekenden d. 31. oktober-1.november i Blaksets Bridgecenter, Gladsaxevej 382, 2860 Søborg 2015. Udover en masse bridge er der på hver camp andre aktiviteter som fodbold udendørs om sommeren og vandland indendørs om vinteren. 

 

 

Se flyeren om næste Camp her eller klik på billedet


Hvis du har spørgsmål eller har fået lyst til at være med på en juniorcamp, så skriv til trine@bridge.dk eller ring til juniorkoordinator Morten Bilde, som altid sidder klar til at svare på gode og dumme spørgsmål på 28 30 27 17
 

Junior DM

Hvert år bliver der afholdt DM for juniorhold i to weekender og DM for juniorpar i en weekend. Turneringerne er åbne for både nybegyndere og landsholdsstjerner; man skal dog være medlem af DBf, da det drejer sig om Danmarksmesterskaber.

Læs mere om turneringerne. Tilmelding via kontakt@juniorbridge.dk
 

Juniorlandsholdene

Danmarks juniorlandshold har altid været blandt verdens bedste. To gange har Danmarks U25 hold vundet VM, i 1997 og i 2008. Dertil kommer bronze i 1995 og 1999 og sølv i 2003.


Juniorerne har deres egen plads under Eliteforum, hvor man kan læse, hvem der skal spille for Danmark i de internationale turneringer samt om træningsforberedelserne. Ulig de fleste fordomme om bridge, så går elitespillerne faktisk op i at dyrke motion, få en ordentlig kost og generelt være fit for fight. 



Det danske U25-landshold anno 2013

Investeringsrådgivning A/S har med sit tøjsponsorat sørget for, at juniorerne tager sig så godt ud på billeder.

Adm. Direktør Michael Krogh Andersen, som selv er en passioneret bridgespiller, fortæller om, hvorfor han ønsker at støtte juniorerne:
"Jeg vil gerne støtte juniorlandsholdene, da det er her, fremtidens stjerner befinder sig. I mit arbejde med investeringer skal man tænke i andre baner end alle de andre for at få succes, og det har jeg i den grad opdaget, at fx Dennis Bilde gør. Og dette mod til at tænke alternativt og være sig selv vil jeg gerne støtte".


Michael Krogh Andersen med Dennis Bilde ved Copenhagen Bridge Invitationalpro/am 2013

Investeringsrådgivning A/S har over de seneste 21 år leveret et årligt afkast på 13% i gennemsnit med den investeringsfilosofi, at den væsentligste forudsætning for at skabe et godt langsigtet afkast er at undgå at tabe penge.