Bridgeforlaget
Danmarks Bridgeforbund. Vil du vide mere om verdens sjoveste kortspil?

Nordfyns Finans DM for juniorhold 2015/16

Så nærmer tiden sig for Nordfyns Finans DM for juniorhold. Det er nu, du for alvor kan opleve glæden ved at have venner og bekendte, der spiller bridge. Et hold skal bestå af 4-6 spillere, og alle skal være født i 1991 eller senere. Hvis du gerne vil spille, men mangler makker eller holdkammerater, så skriv til trine@bridge. Vi hjælper så meget, vi kan.

Turneringen afvikles i weekenderne d. 3.-4. oktober 2015 og 27.-28. februar 2016, begge gange i Bridgehuset på Bogensevej 27 i Odense. Vi afventer endeligt antal hold før turneringsplanen fastlægges, men der spilles fra. kl. 13 lørdag og formentlig til sidst på eftermiddagen søndag begge weekender. Som udgangspunkt regner vi med, at den første weekend bliver en kvalifikationsweekend, og der afvikles finaler for alle deltagere i den anden weekend. Uanset om man klarer sig godt eller skidt i den første weekend skal man altså deltage i begge.

Alle kan tilmelde sig, uanset niveau. For nogle af jer er det kampen om DM-medaljerne, der er i fokus, for andre gælder det om at opnå rutine, erfaring og at dyrke det sociale.

Det er gratis at overnatte på spillestedet, og vi opfordrer jer alle til at benytte jer af det, så der kan være hygge, aftenrubber og god stemning. Vær opmærksom på, at når man overnatter på spillestedet, så bliver man der også om aftenen. Der vil være en voksen, ansvarlig leder til stede hele natten.

Det er gratis at deltage, hvis du i forvejen er medlem af en klub under Danmarks Bridgeforbund. Du skal dog betale 150 kr. for forplejning pr. weekend under turneringen (det er obligatorisk og alle måltider er inkluderet). Er du ikke medlem af en klub koster det 175 kr. at deltage i turneringen. For de 175 kr. sørger vi for, at du bliver meldt ind i en klub resten af sæsonen. Du kan således spille gratis med DM for juniorpar, som spilles samme sted d. 23.-24. januar
 

Alle juniorturneringer under DBf er alkoholfrie.



 
Meld dit hold til ved at sende en mail til trine@bridge.dk HUSK navn og medlemsnummer på alle spillere. Er du under 18 år skal vi også have en mailadresse og et telefonnummer til en af dine forældre.

Vi glæder os til at se dig!

 

 

 

Nordfyns Finans DM for juniorpar

Spilles d. 23.-24. januar i Bridgehuset, Bogensevej 27 i Odense. Turneringen er åben for alle juniorer, uanset niveau. I denne sæson satser vi på at genindføre DM for Skolepar, som er for alle de mindre rutinerede. DM for Skolepar spilles sideløbende med DM for juniorpar. Det er gratis at deltage for medlemmer af en klub under Danmarks Bridgeforbund, er du ikke medlem koster det 90 kr, men så sørger vi til gengæld for, at du bliver meldt ind i en klub og modtager Dansk Bridge resten af sæsonen. Derudover koster det 150 kr.som går til forplejning. Der er gratis overnatning på spillestedet.

 

Turneringen blev sidste sæson afviklet i weekenden 24.-25. januar med 15 deltagende par. Signe Buus Thomsen og Ida Grönkvist løb med guldmedaljerne. Se resultaterne her.