Bridgeforlaget
Danmarks Bridgeforbund. Vil du vide mere om verdens sjoveste kortspil?

Landshold

På disse sider kan du læse om landsholdsaktiviteterne for både junior, dame, senior og åben række.

Under de enkelte holds sider kan du se, hvilke spillere, der er udtaget til aktuelle landsholdsopgaver samt deres planlagte træningsaktiviteter.

 

Sidste nyt fra landstræneren

Landstræner Jacob Røn har rundsendt et skriv til kaptajnerne for divisionsholdene omkring næste års landsholdsopgaver og hvilken indsats, der skal til for at komme i betragtning.

 

Næste år er et spændende år for de voksne landshold, eftersom der både er EM i juni og World Sport Games (det tidligere OL) i september. Læs brevet her.

 

 

Åben og damer til NM på Færøerne

Den 22.-24. maj er åben række og damerne i ilden ved NM på Færøerne. Der er live transmission fra BBO fra hver runde, så det vil være muligt at følge de danske hold under de kampe, som bliver udvalgt til BBO.

I åben række stiller Danmark med:

Dennis Bilde - Morten Bilde

Lars Tofte - Emil Jepsen

Jonas Houmøller - Lauge Schäffer

Morten Bilde er playing captain

 

I damerækken stiller Danmark med:

Helle Rasmussen - Lone Bilde

Maria Rahelt - Nadia Bekkouche

Fie Houlberg - Christina Lund Madsen

Kaptajn: Susanne Kramhøft

 

Danmark vandt sølv i åben række og guld i damerækken for to år siden og er dermed indehaver af det nordiske NBU-trofæ, som hvert år går til den bedste nation. 

Sportschef Peter Schaltz om målsætningerne for NM:

"Målsætning er at blive bedste nordiske nation. Danmark vandt NBU-trofæet for to år siden, og det skal vi forsvare. For Danmark er det virkelig alvor. Damerne har vundet NM to gange i træk, og vi har store forventninger til åben række, hvor vi mener, vi har sendt det bedste hold af sted.”

 

 

 



I afsnittet Landsholdsprofiler finder du billeder og portrætter af en række af de profiler, som har repræsenteret Danmark internationalt.

Nyt fra Eliteforum 10. 01.2012

Nyt fra Eliteforum 28.04.2011