Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
24. april 2019

Slutspillet i 1. division 2019

Du kan se de senest opdaterede resultater her.

I weekenden den 27.-28. april spilles dette års version af slutspillet i 1. division. I sidste divisionsweekend den 6.-7. april blev de 4 tophold fundet, der lørdag spiller DM semifinaler.

Reinholdt vandt grundspillet og valgte at spille mod nr. 2 i grundspillet, PharmaService i semifinalen. De to hold mødtes i sidste weekend af divisionen. Her blev det til en 11-IMPs-sejr til PharmaService. På trods af det var de Reinholdts valg til semifinalen, og det bliver spændende at se, om det var det rigtige.

Det betyder, at Konow og Schaltz mødes i den anden kamp. Konow vandt DM i 2016-17. Mens Schaltz også har vundet flere gange, bl.a. i 2018. Schaltz er dog det af de 4 hold i slutspillet, der har haft det sværest i denne sæson. Først efter sidste kamp i sidste divisionsweekend fik de sneget sig med i top 4 på bekostning af Schou, der havde ligget i top hele sæsonen. Man må dog give Schaltz, at de har fundet formen på det rigtige tidspunkt, og det bliver spændende at følge, når de to tidligere vinderhold mødes på lørdag.

Lørdag kl. 12 starter semifinalerne. Kampene afgøres over 4 gange 16 spil plus carry-over. Søndag starter finalen kl. 9:15, så der er masser at god bridge i sigte i weekenden. Kampene spilles i Blakset, så hvis man vil se det på tæt hold, kan man tage derud og opleve det. Ellers transmitteres kampene på BBO hele weekenden, så man også kan se med hjemmefra.