Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst

Seniorlandsholdet

 

Kaptajnsrapporter for EM og OL 2016

EM 2016

OL 2016

 

Landsholdsaktiviteter sæsonen 2015-2016

Landstræner Jacob Røn har skrevet lidt generel information om landsholdsarbejdet i sæsonen 2015-2016. Det kan du læse om her. Her kan du læse landstrænerens brev til senior-bruttotruppen fra december 2015.

EM 2014

Til EM i Opatija, Kroatien, har EUG Senior, bestående af Jan Nielsen, Søren Larsen, Flemming Danielsen og Bo Bilde, udtaget følgende hold til EM 2014:
 

Steen Schou – Frederik Mørk
Georg Norris – Henrik Norman Hansen
HK Sørensen – Niels Henriksen

Bo Bilde er kaptajn og Søren Larsen coach.

De tre par er valgt ud fra en samlet vurdering af følgende kriterier:

1. Fast sammenspillet par.
2. Træningsniveau i klub/division.
3. Resultater i nuværende parkonstellation. 
4. Træningsindsats nu og frem til EM 2014.


På EUGs vegne

Bo Bilde 
(Jan Nielsen har overladt posten som formand for senior EUG til Bo Lønberg Bilde, men fortsætter som "menigt" medlem)  

Hele bruttotruppen

• Steen Schou – Frederik Mørk
• Georg Norris – Henrik Norman Hansen
• HK Sørensen – Niels Henriksen
• Steen Møller – Stig Werdelin
• Peter Lund – Henrik Kruse Petersen

• HC Nielsen – Knud-Aage Boesgaard har ikke mulighed for at deltage til EM 2014.

Senior EUG lægger stor vægt på parrenes træningsindsats. Læs her om de træningskrav, som bliver stillet til spillerne, både EM-holdet, men også de øvrige spillere:

a) De fleste par har afleveret fyldig dokumentation af parrenes aftaler. Andre arbejder på det. EUG ønsker indsigt i det enkelte pars arbejde med system mm., men ser i øvrigt en styrke i at parrene spiller forskellige systemer, aftaler og i øvrigt har forskellig ”stil”.

b) Alle har deltaget og deltager løbende i meldetræning på BBO. Spillerne bruger træningen til at evaluere og finpudse aftaler i pressede meldeforløb og i specielle sekvenser. Meldetræningen fortsætter med jævnlige mellemrum.

c) Parrene deltager i spilletræning på BBO på ugentlig basis. Efter træning bedes parret lave en evaluering, hvor man kort gennemgår spil med særlige pointer eller udfordringer i forhold til parret system og aftaler.

d) Hele truppen deltager i Senior DM for hold. Der lægges ikke specielt vægt på resultaterne, men EUG vil gerne have at bruttotruppen spiller så meget som muligt. I øvrigt finder vi det naturligt at seniorlandsholdspillerne deltager i seniortuneringen, hvor en bredere del af de danske bridgespillere kan følge dem og endog møde dem ved bridgebordet.
e) Der er holdt samtaler med spillerne om planer det enkelte par har for at gøre sig bedst muligt rustet til at levere et godt resultat i Kroatien. Nu hvor holdet er udtaget, vil der blive lagt en plan i dialog med det enkelte par

Som et led i planen, tilmeldes et seniorhold til German Trophy, der afvikles i Berlin fra den 2. maj til den 4. maj 2014. 
 

Seniorernes vej mod Bali

Interview med Bo Lønberg Bilde, som sammen med formanden Jan Nielsen udgør rygraden af Senior EUG.
Gruppen består derudover af Knut Blakset, Peter Lund, Søren Larsen og Flemming Danielsen. De to sidstnævnte er udtaget som hhv. coach og kaptajn for seniorlandsholdet ved VM på Bali.


Udvælgelsen af holdet
Bruttotruppen til VM på Bali bestod som udgangspunkt af fire par: Peter Schaltz – Steen Møller, H.C. Nielsen – Knud-Aage Boesgaard, Steen Schou – Frederik Mørk og Thomas Berg – Geert Max Jørgensen. Alle fire par havde optrådt på seniorlandsholdet i løbet af 2012.

”For EUG var den svære opgave i første omgang at udtage holdet. Vi besluttede at gøre det relativt tidligt for at give dem, der skulle af sted, de bedste forberedelsesmuligheder.”

”Et halvt år inden VM mødtes vi under Copenhagen Bridge Invitational og udtog holdet. Men indtil da havde træningssamlinger og meldetræning været det samme for hele truppen. Vi har brugt BBO meget. Det er et godt redskab til meldetræning. Parrene har selv evalueret meldetræningen; hvad der har fungeret godt/skidt og fået præciseret aftalerne.”

Vil du løfte sløret for, hvad der var afgørende for udtagelsen?
”Først og fremmest var der enighed hele vejen rundt. Det, som vi lagde til grund i sidste ende, var baseret på, hvordan parrene havde klaret sig ved tidligere udtagelse, samt hvor lang tid parrene havde spillet sammen. Mørk og Schou er meget kompetente og vil bestemt få en chance på landsholdet igen, men de andre havde været af sted adskillige gange før og gjort det godt og havde spillet sammen længere, med undtagelse af Steen og Peter, som var med til at kvalificere holdet i Dublin, hvor de gjorde det godt.”

"Udtagelse af landsholdsspillerne bygger først og fremmest på parrenes resultater og hvor sammenspillede de er. Vi ved dog også, at kemien på et hold kan spille en væsentlig rolle, ikke mindst ved de internationale mesterskaber, der går over 14 dage. Derfor er det holdet vi tror på, der udtages, og ikke nødvendigvis de tre stærkeste par vurderet hver for sig."

”Stemningen i bruttotruppen har også været god. Det par, som ikke blev udtaget, har selvfølgelig været skuffet, men de har fortsat arbejdet og deltaget i træningen. De har vist, at det ikke alene har handlet om at komme til Bali, men at de vil det her fremadrettet.”

Forberedelserne efter udtagelsen
Efter udtagelsen blev der lagt en plan for, hvilke turneringer spillerne skulle deltage i.
• German Bridge Trophy i Bonn, hvor et hold bestående HC Nielsen-Knud-Aage Boesgaard og Steen Møller-Peter Schaltz vandt turneringen
• Danish Open i Vingsted, hvor alle fire par fra bruttotruppen stillede op, men tabte i kvartfinalen efter en god indledende runde
Efter udtagelsen blev arrangementerne skitseret, og derudover blev parrene bedt om at komme med en plan for, hvordan de ville forberede sig ud over det frem til afrejse.

”Vi har i EUG haft nogle ønsker, men ikke dikteret hvor meget og hvorledes. Det har været op til spillerne at komme med en plan, og vi har fulgt op på, at de har fulgt den. Når spilleren skriver en plan, så forpligter det.”

”Der har været en del meldetræning med forskellige temaer, igen med evalueringer. Selv om ikke alle var BBO-hajer, er de kommet godt i gang. Vi har fået god feedback på BBO-brug.”

Målsætning for Bali
”At spille bedst muligt. Alle har en forventning om at gå videre til kvartfinalen og en forhåbning om at spille med om medaljer. Som EUG har vi også en forventning om, at de går videre til kvartfinalen, men derefter kan alt jo ske i knock out-kampe.”

Hvad er taktikken?
”Kaptajnen lægger taktikken sammen med holdet.” (kaptajnen er Flemming Danielsen)

Hvad er holdets største udfordring?
”Jeg tror, det er at spille deres bedste spil uden at lade sig påvirke af omgivelserne. Det er rigtig varmt dernede, men de sidder i et koldt lokale pga. aircondition. Jeg tror også, det er vigtigt for hele holdet at komme godt i gang, så alle tre par får spillet i starten af turneringen, så vi har tre gode par, når vi går ind i kvartfinalen. De har været med før, de har stor erfaring, og de er rigtig dygtige og kompetente alle sammen. Vi har store forventninger til dem og har noget at bygge det på.”

Bruttotruppen fra sæsonen 2013-14
Så snart Bali er overstået, ser Senior EUG frem mod EM i juni 2014. Bruttotruppen er nu udvidet til foreløbig seks stærke par.
”HK Sørensen og Niels Henriksen har meldt sig til bruttotruppen og er allerede sat i gang med samme meldetræningsprogram, som de har evalueret og sendt til EUG, så det er rigtig godt.”

Efter dette interview fandt sted, har Georg Norris og Henrik Norman Hansen ligeledes meldt sig.  Georg Norris er rutineret landsholdsspiller både for åben og senior.



Bo Lønberg Bilde - medlem af Senior EUG


Nyt fra seniorlandsholdet

 

Maj 2013

 

Seniorerne er i gang med forberedelserne frem mod verdensmesterskaberne på Bali i september. Siden 1. januar har der været arbejdet rimeligt intensivt med systemaftaler, meldetræning, spilletræning og evalueringer.
 
Senest har seniorlandsholdet deltaget i German Trophy, der blev afviklet fra den 7. maj til den 10. maj i Bonn. Der var deltagelse fra 75 hold – flest tyske, men også hold fra Irland, England, Belgien, Holland og Kroatien. Efter tre intense dage med 136 spil fordelt over 17 kampe vandt det danske seniorlandshold turneringen – så man kan vel sige, at forberedelserne kører planmæssigt. Holdet i Bonn bestod af: Steen Møller - Peter Schaltz og Knud-Aage Boesgaard - HC Nielsen.

 
Der er som led i forberedelserne og som led i den generelle udvikling af de indtil videre fire par i Seniorbruttotruppen arrangeret træningskampe på BBO mod blandt andet amerikaneren Jimmy Caynes hold (hvor han er makker med en af de fire italienske verdensstjerner: Versace, Lauria, Duboin eller Sementa). Ligeledes er der arrangeret træningskamp mod det færøske åben række hold, der er i gang med forberedelserne til de nordiske mesterskaber.
 
Hvis du gerne vil kigge med, så transmitteres træningskampene på BBO på disse tidspunkter:
 
21. maj kl. 19.30 mod Færøerne
Danmarks hold er HC Nielsen, Knud-Aage Boesgaard, Thomas Berg og Geert Jørgensen
 
24. maj kl. 20.00 mod Jimmy Caynes hold
Danmarks hold er Geert Jørgensen, Thomas Berg, Frederik Mørk og Steen Schou
 
I forbindelse med Bridgefestivalen i Vingsted i juli kan du jo også være med at hjælpe med at udvikle de fire nuværende par i seniorbruttotruppen ved at tilmelde et hold i Danish Open, så de kan få noget modstand. Der kommer nemlig til at deltage to seniorhold i denne turnering, der starter den 8. juli og slutter den 11. juli.
 
Med venlig hilsen
 
Jan Nielsen
Formand for Eliteudviklingsgruppen for Senior

Seniorlandshold udtaget

Holdet, der skal repræsentere Danmark ved Senior Bowl på Bali i efteråret, er netop udtaget. Holdet består af:

HC Nielsen - Knud-Aage Boesgaard
Thomas Berg - Geert Jørgensen
Peter Schaltz - Steen Møller
Kaptajn: Flemming Danielsen
Coach: Søren Larsen
Reserve: Frederik Mørk - Steen Schou
 


Bali-holdet: Møller, Boesgaard, Berg, Jørgensen, (Bilde), Schaltz, Nielsen, (Nielsen)

Senior Bowl 2013

Fire par kæmper om tre pladser på det seniorhold, der skal repræsentere Danmark ved VM på Bali i september 2013. Formand for senior EUG (EliteUdviklingsGruppe) Jan Nielsen beretter her om træningsplanerne og hvordan parrene bliver udtaget.

 

Søndag den 27. januar kan man følge de fire pars indbyrdes kamp om at imponere senior EUG, når de tørner sammen på BBO.

 

Planen for transmissionen ser således ud:
Runde 1 kl. 10:00

 

Bord 1
Bord 2
Nord – Syd
Peter Schaltz – Steen Møller
HC Nielsen – Knud-Aage Boesgaard
Øst - Vest
Steen Schou – Frederik Mørk
Geert Jørgensen – Thomas Berg
 
Runde 2 kl. 13:15

 

Bord 1
Bord 2
Nord – Syd
Peter Schaltz – Steen Møller
Steen Schou – Frederik Mørk
Øst - Vest
Geert Jørgensen – Thomas Berg
HC Nielsen – Knud-Aage Boesgaard
 
Runde 3 kl. 16:00

 

Bord 1
Bord 2
Nord – Syd
Peter Schaltz – Steen Møller
Geert Jørgensen – Thomas Berg
Øst - Vest
HC Nielsen – Knud-Aage Boesgaard
Steen Schou – Frederik Mørk