Spil med på landsholdet 2011

 

Se resultaterne og spillene her

 

"Spil med på Landsholdet" afvikles i 2011 fra den 7. til den 10. marts.
Turneringen arrangeres af DBf, men spilles i de enkelte klubber.

 

Der spilles med lagte kort, som et af vore landshold tidligere har spillet. Hvert enkelt pars resultater i løbet af turneringens 3x10 spil sammenlignes derfor med resultaterne fra landsholdenes kamp, således at man har tre forskellige landsholdspar som holdmakkere i turneringens løb.

 

Det koster i år 22,50 kr. pr. spiller at deltage. Klubben skal selv betale for MP – de vil blive faktureret i maj sammen med de øvrige MP. Den samlede omkostning er 30 kr. pr. spiller, hvilket er samme pris som sidste år.

 

Der er sølvpoint lokalt og guldpoint til de bedst placerede par på landsplan.

 

På grund af turneringsformen er det forberedende arbejde i klubben overkommeligt, idet man i de fleste tilfælde kan nøjes med at duplikere et enkelt sæt kort. Også under selve turneringen er arbejdet overkommeligt og kan klares af én turneringsleder, idet der spilles i 3 runder (halvlege) a 10 spil med resultatopgørelse efter hver runde – med udregning og kontrol af spillerne selv.

 

Materialer til Spil med på landsholdet 2011