Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst

Steen Løvgreen


 

Jeg er bosiddende i Vordingborg, og har i over 30 år arbejdet for bridgen i Danmark. Dette har været som klub- og distriktsformand, formand for distriktskomiteen, medlem af PR-marketingudvalget, TUK samt bridgelæreruddannelsen.

Nye klubber:

Jeg møder gerne op overalt i landet til en uformel snak med mulige nye medlemmer. Det viser sig ofte, at en snak om økonomi, organisation, medlemsfordele mv. giver en god basis for en konkret stillingtagen til eventuelt medlemskab. 

Eksisterende klubber:

Ny inspiration til forbedring af klublivet, opstart af undervisning, videregående undervisning i klubben mv. Der kommer flere og flere henvendelser om sammenlægning af klubber, og her kommer jeg gerne med al ønsket input/erfaring.

Hvis din klubbestyrelse har lyst til ny inspiration, kan jeg på det kraftigste anbefale det skræddersyede kursus "Kursus for klubbestyrelser", hvor Thomas Schønfeldt og jeg stiller op til par inspirerende timer. Læs mere om "Kursus for klubbestyrelser".

Distrikter:

Ovennævnte gør sig ofte gældende hos distrikterne, så også her er man meget velkommen til at kontakte mig. Det kunne være som gæstetaler på et bestyrelsesmøde, klubledermøde eller en generalforsamling.”