Online DM for hold - åben række
Link til spillere søndag den 18. april:
https://play.realbridge.online/ct.html?p=210418124605&q=Er2bQpXjIyaP
Spillelokalet åbnes cirka 9.15, 45 minutter inden kampstart.
Regler for alert og forklaring af meldinger ligger her. Kaptajnsbrev med retningslinjer og spilletidspunkter er her.
Resultaterne fra de indledende runder ligger her:
Søndag den 21. marts - fortsat monrad
Søndag den 21. marts - kvartfinaler
Søndag den 21. marts - semifinaler
Resultaterne fra alle dage kan også findes på resultatsiden her.
- - -
Spil med i danmarksmesterskabet for hold og få chancen for at kalde jer "Danmarksmester i online bridge 2021".
Åben række spiller følgende weekender:
- 6. - 7. marts 2021
- 20 - 21. marts 2021
- 18. april 2021 (finale og bronzekamp)
Tilmelding
Tilmelding til online-DM for hold - åben række er lukket.
Læs de fulde turneringsbestemmelser.
Turneringsformat
Turneringen spilles på RealBridge.
Turneringsformatet er:
- Begge dage i første weekend samt lørdag i anden weekend spilles monrad: fire kampe a 15 spil, i alt 12 kampe.
- De otte bedst placerede hold går videre til knockout-kampe.
- De øvrige hold får tilbud om at fortsætte i monrad den anden søndag.
- Kvart- og semifinaler spilles den anden søndag, begge dele over to sektioner a 15 spil.
- Finale og bronzekamp spilles over fire sektioner a 15 spil. I bronzekampen kan holdkaptajnerne enes om færre spil, dog mindst to gange 15.
Regler for knockout-kampe
- Seating rights følger reglerne fra divisions- og pokalslutspillet.
- Før kvartfinalerne vælger det bedst placerede hold fra monrad modstander blandt nummer 5-8, herefter det næstbedst placerede hold og så videre. De fire bedst placerede hold får overført henholdsvis 8, 6, 4 og 2 imp.
- Før semifinalerne vælger det bedst placerede hold fra monrad modstander blandt de tre øvrige. Dette hold får overført 8 imp. I den anden semifinale får det næstbedst placerede hold fra monrad overført 4 imp.
- I finale og bronzekamp får det bedst placerede hold fra monrad overført 6 imp. Hvis bronzekampen afvikles over to gange 15 spil, overføres 3 imp. Ved tre gange 15 spil overføres 4,5 imp.
Regler
- De almindelige regler for DBf’s forbundsturneringer er gældende, eksempelvis med hensyn til holdnavne, appelprocedure og resultatrettelser.
- Der spilles med skærme i åben række, uden skærme i dame- og seniorrækken.
- Kun systemer, der må anvendes i parturneringer, er tilladt.
- Det er tilladt at efteranmelde spillere op til otte personer, forudsat at de ikke har spillet for andre hold i samme turnering. En spiller må heller ikke springe mellem dame- og seniorrækken.
- Substitutter er ikke tilladt, medmindre turneringslederen giver dispensation, eksempelvis i tilfælde af tekniske problemer.
Præmier
Rækkevinderne får titlen ”Danmarksmester i online bridge 2021”, ligesom der er medaljer til de tre bedste hold i hver række. Desuden uddeles guldpoint.