Breddepokalen 2022

 

Gå til breddepokalslutspillet 2022 her

 

Velkommen til Breddepokalen 2022.

Breddepokalen er en ny turnering, som får premiere i sæsonen 2021-22. Breddepokalen spilles parallelt med den ordinære pokalturnering, men er forbeholdt spillere med handicap på 25 eller højere. 

Pokalbridge er en chance for at komme ud og møde spillere fra andre klubber. Kampene afvikles som regel privat under hyggelige former. Og i de første runder er der taget geografiske hensyn, så holdene ikke skal køre for langt. Endvidere kan udeholdet i Breddepokalen kræve, at kampen spilles på RealBridge, hvis afstanden er større end 150 kilometer. Ligesom i hovedturneringen er alle hold garanteret mindst to kampe.

I Breddepokalen spilles 32 spil i hver kamp mod 40 i hovedturneringen. Handicappet beregnes som et gennemsnit af de fire spillere på holdet med lavest handicap. Det vil sige, at spillere med lavere handicap end 25 godt kan deltage, når blot holdets gennemsnit på tilmeldingstidspunktet er 25 eller højere.

Du kan se de planlagte spilledatoer for Breddepokalen her. Afhængigt af antallet af tilmeldinger er det muligt, at nogle af spilledatoerne kan undværes.

OBS: Runden den 23. januar spilles live, medmindre begge holdkaptajner er enige om at spille online.

Turneringen er åben for medlemmer af DBf, og indskuddet er 500 kr. pr. hold. 

 

Breddepokalen 2022s officielle hjemmeside findes her: pokal.bridge.dk