Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
17. august 2020

Tilmelding til damedivision og seniorhold er åben

 

Så har alle medlemmer af DBf chancen for at komme ud og spille om danmarksmesterskaber. Tilmeldingen til den kommende sæsons damedivision og seniorhold er nu åben. Der er fri tilmelding til både seniorhold og 2. division for damer. Deltagelse i seniorhold kræver blot, at alle spillere er født i 1959 eller tidligere, mens man naturligvis skal have det rigtige køn for at spille damedivision.

Tilmelding til begge turneringer foregår via Flexbillet. Tilmeldingsfristen er søndag den 20. september for seniorhold og søndag den 27. september for damedivisionen. Tilmeldingen til den åbne divisionsturnering er fortsat i gang og lukker søndag den 23. august.

Vi regner med, at alle den kommende sæsons forbundsturneringer gennemføres som planlagt. DBf vil naturligvis overholde sundhedsmyndighedernes anbefalinger og i øvrigt gøre alt for, at årets turneringer bliver en god og sikker oplevelse for alle. Derfor har vi også tilladt os at sætte gebyret op for damedivision og seniorhold for at tage højde for eventuelle omkostninger, for eksempel til coronaskærme og ekstra kortlæg. Hvis der er penge til overs, bliver beløbet tilbagebetalt. Der vil muligvis også komme en ekstraordinær opkrævning i forbindelse med den åbne divisionsturnering i samme anledning.

Turneringskomiteen (TUK) har endnu ikke fastlagt, præcis hvilke betingelser sæsonens forbundsturneringer skal spilles under. Information fra TUK følger senere.