Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
30. august 2020

Leise Hemberg vandt DM med sen storsejr

 

Leise Hemberg genvandt DM for damer. Længe så det ellers ud til, at vi skulle have en ny danmarksmester, men i sidste runde spurtede Hemberg forbi Helle Simon Elbro. Hemberg vandt 20-0 sejr over bundproppen Tanja Christensen, og da Elbro samtidig tabte til Kirsten Vesth-Hansen, kunne Leise og co. føje en ny titel til samlingen. På det vindende hold spillede: Leise Hemberg, Dorte Cilleborg, Stense Farholt, Tina Ege, Kirsten Steen Møller, Susanne Buus Thomsen, Johanne Bilde Kofoed og Signe Buus Thomsen.

Helle Simon Elbro må trøste sig med en andenplads. Sølvmedaljerne gik til: Helle Simon Elbro, Kirstine Lintrup Hermann, Pia Knak Jacobsen, Gurli Gøbel og Anja Serritzlew. Bronzevinderne var: Kirsten Vesth-Hansen, Kate Reiter, Ketty Jepsen, Bettina Kalkerup, Charlotte Koch-Palmund og Amalie Palmund.

Ud af 1. division rykker Tanja Christensen og Jytte Dahl.

2. division blev vundet sikkert af Anne-Marie Frøhlich. Til gengæld var der tæt kamp om andenpladsen, som gik til Vera Petersen. Disse to hold rykker nu op i 1. division.

De alle resultater fra damedivisionen her.

 

Vinderne fik både blomster, vin og medaljer. Flankeret af direktør i DBf, Charlotte Fuglsang, er fire af danmarksmestrene: Signe Buus Thomsen, Leise Hemberg, Dorte Cilleborg og Johanne Bilde Kofoed.