
Seniorpar dominerede observationsturnering
Seniorparret Klaus Adamsen og Dennis Koch-Palmund sluttede i toppen af feltet ved en stor observationsturnering for landsholdsemner, som blev afviklet i denne weekend på RealBridge. På andenpladsen kom endnu et seniorpar, H.C. Nielsen og Knud-Aage Boesgaard, mens John Norris og Andreas Marquardsen blev nummer tre. Du kan se hele slutstillingen her.
RealBridge har både billede og lyd, så landsholdskandidaterne kunne se og høre hinanden hele weekenden. Eliteforum og UK kiggede også med. Den 9. marts 2021 forventer landstræner Peter Magnussen at udtage landsholdene i fire rækker - åben, dame, senior og mixed. Danmarks udvalgte skal i kamp ved europamesterskaberne, der finder sted på Madeira fra den 12. til den 22. juni - hvis ellers coronaen arter sig.
Både lørdag og søndag var der mulighed for at ugle på RealBridge med 30 minutters forsinkelse. Der blev også sendt fra turneringen på YouTube, og disse transmissioner har du fortsat mulighed for at se:
- Lørdag den 6. februar er: https://youtu.be/PVIqPfQ_O_k
- Søndag den 7. februar er: https://youtu.be/nrOnX6-djgg
Resultaterne fra observationsturneringen kan ses her:
- Resultat lørdag d. 6. februar: https://play.realbridge.online/cj.html?p=210206122800&q=zppWUbMRpS2K
- Resultat søndag d. 7. februar: https://play.realbridge.online/cj.html?p=210207122801&q=EyowqZlEQS1V