Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
27. april 2021

Lodtrækning til runde 5

 

Der er nu trukket lod til 5. runde i pokalturneringen 2021, hvor hold med divisionsstyrke indtræder i turneringen. 

Kampene spilles søndag den 16. maj. Du kan se kampene i 5. runde her

Kampene kan som udgangspunkt afvikles fysisk kl. 13.00 på den anførte dag. Dog skal kampen afvikles online, hvis ét hold kræver dette. Online-kampe afvikles som udgangspunkt på RealBridge, men er begge hold enige om det, må kampene gerne spilles på BBO. 

Uanset om kampene afvikles fysisk eller online, gælder de almindelige regler, herunder muligheden for indbyrdes at aftale andre spilledatoer og bestemmelsen om, at man ikke må kigge i egne systemnoter under spillet.

Næste runde af pokalturneringen spilles søndag d. 6. juni. Lodtrækningen til runden forventes klar tirsdag d. 18. maj kl. 14.00.