Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
18. oktober 2021

BLU1 - skal du med?

 

Tilmeld dig bridgelæreruddannelsen modul 1

Vi glæder os til at byde velkommen til endnu et hold kommende bridgelærere.

Efter kurset vil du selvstændigt kunne arrangere og gennemføre begynderkurser på både et bridgefagligt, pædagogisk og praktisk niveau.

Kurset består af tre opgavesæt samt en afsluttende kursusweekend, der foregår d. 7. og 8. maj 2022 i Bridgehuset, Roskilde.

Der undervises i Nordisk Standard bog 1 og bog 2. Forud for kursusweekenden skal du løse tre opgavesæt, således at vi sammen sikrer et tilstrækkeligt fagligt kendskab til stoffet. Bøgerne skal derfor læses grundigt.

Under kursusweekenden vil der blive lagt vægt på pædagogiske undervisningsteknikker, og alle får mulighed for at undervise foran andre kursister flere gange.

Prisen er 900 kr. og dækker hele kurset inkl. kursusweekenden med forplejning. Overnatning skal du dog selv sørge for.

Ønsker du yderligere information om kursusindholdet, kan du læse mere her

Aflevering af hjemmeopgaver:

De tre hjemmeopgaver skal afleveres på følgende datoer:

  • Opgave 1: Mandag d. 10 januar 2022
  • Opgave 2: Mandag d. 7. februar 2022
  • Opgave 3: Mandag d. 7. marts 2022

Opgavesættene skal løses med mindst 75% rigtige for at blive godkendt.

Af hensyn til dit eget tidsforbrug anbefaler vi, at du har mindst en måned eller to til læsning af bøgerne.

Tilmelding 
Tilmelding og betaling sker via vores tilmeldingssystem på event.it/dbf senest d. 10. december 2021.

Kontakt
Ved spørgsmål omkring kurset kontakt Michael Hvass Miller på mail laerbridge@gmail.com