Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
02. november 2021

Kig 1. division i kortene

 

Hvordan håndterer topspillerne vanskelige hænder? Og hvad kan vi andre lære? I novembernummeret af Dansk Bridge har vi premiere på en ny artikeltype: Masterclass, hvor vi gennemgår to udfordrende spil fra 1. division. Hvor hårdt skal kan det betale sig at melde? Skal slemmen spilles i farve eller sans? Og giver et aktivt udspil pote? Følg med, når Frederik Bjerregaard sætter landets bedste kortaktører under lup.

I Dansk Bridge kan du også komme på besøg i Bridge Søllerød, der har medlemsfremgang, du kan lære alt om oplysningsdoblinger, og så kan du finde ud af, hvorfor den irske verdensstjerne Tom Hanlon aldrig mere vil sætte sine ben på et kontor.

Nyeste nummer af Dansk Bridge er i øvrigt en jubilæumsudgave. Vi fejrer nummer 800 med et kig tilbage i historien og udpluk af, hvad vi skrev i nummer 100, 200, 300 og så videre.

Novembernummeret af Dansk Bridge er ude i klubberne i uge 45. Men allerede nu kan du læse nummeret her på hjemmesiden under Medlemsinfo, ligesom du kan finde bladet via appen Dansk Bridge.