Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
01. september 2022

Genoplev festivalen i Svendborg

 

På årets festival fik vi en 13-årig sølvmedaljevinder. En minister kom på besøg og udtalte sig om, hvorvidt det var o.k. at spille i shorts og sandaler. Og en klubveteran vandt både Bridgefondens turnering og modtog DBf's æresnål i sølv. Læs mere om årets parmesterskaber og se billeder fra festlighederne i Svendborg i sæsonens første nummer af Dansk Bridge.

I septemberudgaven kan du også læse mere om de medaljer, som regner ned over landet for tiden. Både ved VM, NM og EM samt ved junior-EM har Danmark hentet ædelt metal. Samtidig kan du blive klogere på, hvordan du flytter rundt på dine trumfninger, ligesom du kan møde en 80-årig, som fik en utraditionel fødselsdagsgave - en turnering med og mod syv elitespillere.

Septembernummeret af Dansk Bridge kan hentes i klubberne i uge 36. Du kan også læse bladet her på hjemmesiden under Medlemsinfo eller via appen Dansk Bridge.