Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
29. oktober 2022

Bureaukrati er en trussel mod foreningslivet

 

"Det er så fuldstændigt åndssvagt."

Sådan siger 76-årige Tove Brix-Kjelgaard, formand for Bridge 95, Faaborg. Ligesom mange andre klubber oplever Bridge 95, at EU's hvidvaskningsregler skaber store problemer. Tove Brix-Kjelgaard udtaler sig i en artikel på internetmediet POV. Du kan læse hele artiklen her.

Tove Brix-Kjeldgaard suppleres af Gitte Gjørup på 77 år, formand for Vestegnens Bridgeklub:

"Foreningslivet her i landet er jo ofte båret af gamle mennesker, fordi de ikke længere går på arbejde og har tid til det. Men det er noget, der er ved at få os til at rive håret ud på os selv."

Problemet er, at hvidvaskningsreglerne kræver en stor mængde indviklet administration, hvilket rammer små foreninger:

"De bureaukratiske regler er en trussel mod det foreningsliv, vi ellers er så stolte af her i Danmark. Det virker overdrevet, at en lille forening med en omsætning på få tusinde kroner tilsyneladende behandles efter de samme "hvidvaskregler" som store virksomheder med en millionomsætning," siger Charlotte Fuglsang, direktør i Danmarks Bridgeforbund.