Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
03. november 2022

Begynderne strømmer til Hinnerup Bridgeklub

 

Hinnerup Bridgeklub ved Aarhus kunne ved begyndelsen af denne sæson melde om 20 nye deltagere på begynderholdet - i en klub med 32 medlemmer. I novembernummeret af Dansk Bridge kan du læse, hvad de har gjort rigtigt i Hinnerup.

I bladet kan du også sætte dig på en divisionsspillers stol og tage stilling til en afgørelse til 2000 point. Vi kan afsløre, at langt fra alle divisionsspillerne gjorde det rigtige. Gør du? Frederik Bjerregaard fortæller om det dramatiske spil i Masterclass.

I det nye nummer kan du også læse, hvordan et 18-årigt dansk talent bluffede to sagesløse islændinge af banen, du kan se, hvordan du kommer med i Breddepokalen, og så kan du finde ud af, hvad den franske topspiller Thomas Bessis gør for at tøjle sin mørke side.

Novembernummeret af Dansk Bridge kan hentes i klubberne fra uge 45. Du kan også læse bladet her på hjemmesiden under Medlemsinfo eller via appen Dansk Bridge.