Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
18. januar 2023

Pro/am: Sæt dig over for en bridgestjerne

 

Nu har du chancen for at blive makker med en landsholdsspiller. Lørdag den 25. februar 2023 afholdes en pro/am-turnering, hvor elitespillere og breddespillere danner par. Elitespillerne bliver fordelt efter en forudgående auktion. Pengene fra auktionen går tilbage til deltagerne som præmier.

Pro/am-turneringen afvikles i Blaksets Bridgecenter i København den 25. februar fra kl. 13 til 16. Forud for turneringen arrangeres en frokost, hvor pro'er og am'er blandt andet har mulighed for at aftale system. Prisen for frokosten er 200 kroner. Pro/am-arrangementet er en del af en landsholdssamling, der fungerer som træningsweekend for landsholdstrupperne. Samtidig er det en målsætning for DBf at bringe bredde- og topspillere tættere på hinanden. 

Auktionen over topspillerne åbnes mandag den 6. februar. Du vil kunne følge med her på bridge.dk, hvor der også kommer flere oplysninger om auktionen.