Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
08. marts 2023

Flere kvinder skal spille internationalt

 

Den 8. marts var det kvindernes internationale kampdag. DBf går naturligvis ind for ligestilling mellem kønnene. Derfor bakker vi også op om det europæiske bridgeforbunds kvindekomite (WBC), som arbejder mod at engagere flere kvinder i international bridge. Helle Rasmussen, som spiller på damelandsholdet, er udpeget som dansk koordinator i komiteen.

Danmarks Bridgeforbund har også for nylig oprettet et nyt, permanent område på hjemmesiden, som omhandler kvindebridge. Her kan du blandt andet finde links til WBC's nyhedsbreve, ligesom du kan læse om træningsmatcher og undervisningssessioner for kvindelige bridgespillere. Du finder området her

Initiativet er især målrettet spillere under landsholdsniveau, og vi håber, at mange har lyst til at være med. Hvis du selv er interesseret i at deltage, kan du også se på det nye område, hvor du skal henvende dig.