Styrk din kommunikationsfaglige profil
Har du lyst til at arbejde med kommunikation, presse og kampagner? Er du hurtig på SoMe, god til at vinkle historier og omsætte dem til knivskarpe budskaber og tydelig kommunikation? Så skal du søge stillingen som studentermedhjælper hos Danmarks Bridgeforbund.
Vi er et lille sekretariat og derfor får du som studentermedhjælper hos os erfaring med en bred vifte af arbejdsopgaver og mulighed for at udvikle din faglige bredde.
Du kommer til at lave SoMe-indhold om alt det der sker hos os, bistå vores medlemsklubber med det samme og udarbejde pressemeddelelser og artikler samt følge op med medierne.
Du kommer også til at bistå med koordinations- og kommunikationsopgaver i forbindelse med arrangementer og events, hvor 2024 bliver et stort år i Danmarks Bridgeforbund, da vi skal være vært for europamesterskaberne i bridge, har vores egen bridgefestival i Svendborg og skal afholde Bridgens Dag.
Du er studerende på et studie, som fagligt ligger inden for kommunikationsområdet. Du behøver ikke at vide det hele på forhånd, men du skal have mod på at tage opgaverne på dig og lære en hel masse.
Arbejdstiden er 10-15 timer, men vi er meget fleksible. Lønnen forhandles individuelt. Arbejdsstedet er som udgangspunkt Hørkær 32B, 2730 Herlev
Læs hele stillingsopslaget her.
Yderligere oplysninger kan indhentes hos udviklings- og klubkonsulent Louise Pedersen på tlf. 9363 8117 eller direktør Charlotte Fuglsang på tlf. 2222 9926.