Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
03. oktober 2024

Vil du med på bridgelæreruddannelsen

 

Nu kan du blive bridgelærer

Tilmeld dig bridgelæreruddannelsen modul 1

Vi glæder os til at byde dig velkommen til et kursus for kommende bridgelærere

Tager du dette kursus, vil du efterfølgende selvstændigt kunne arrangere og gennemføre begynderkurser for nye bridgespillere i din klub. Kurset sikre dig nemlig et bridgefagligt, pædagogisk
og praktisk højt niveau.

Kurset består af tre opgavesæt, samt en afsluttende kursusweekend. Den afsluttende weekend afholdes i Bridgehuset, Roskilde den 10. - 11 maj 2025.

Vi underviser efter Nordisk Standard. Forud for kursusweekenden skal du løse de 3 opgavesæt, så vi sammen sikrer et tilstrækkeligt fagligt kendskab til stoffet. Bøgerne skal derfor læses grundigt. Få din klub til at bestille bøgerne med det samme, da vi af hensyn til dit eget tidsforbrug anbefaler, at du har mindst en måned eller to til læsning af bøgerne.

Under kursusweekenden vil der blive lagt vægt på det pædagogiske, og vi træner undervisning fortrinsvis med kort i hænderne, meldekort på bordet mm. Alle får mulighed for at undervise foran andre kursister flere gange.

Ønsker du yderligere information, kan du på hjemmesiden her under fanen Undervisning finde flere oplysninger.


Om kurset 

Vi starter lørdag d. 10. maj 2025 kl. 9.30 og slutter søndag d. 11. maj.

Prisen er 900 kr. pr. person inkl. forplejning. Transport og evt. overnatning skal du selv sørge for. 

De tre hjemmeopgaver skal afleveres på følgende datoer:

  • Opgave 1: Mandag d. 27. januar 2025
  • Opgave 2: Mandag d. 24. februar 2025
  • Opgave 3: Mandag d. 24. marts 2025

Opgavesættene skal løses med mindst 75% rigtige for at blive godkendt.
 

Tilmelding 

Tilmeldingen er lukket 

Efter tilmeldingsfristens udløb modtager du en mail med mere info om kurset, aflevering af opgaver mv.

Kontakt 

Ved spørgsmål omkring kurset, kontakt da Michael Hvass Miller på laerbridge@gmail.com