Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
17. oktober 2024

Spil med i årets Breddepokal

 

Breddepokalen spilles parallelt med den ordinære pokalturnering - og ligesom i Pokalturneringen afvikles kampene under private former, og hyggen er i højsædet.

Breddepokalen er en chance for at møde spillere fra andre klubber - og måske stå for en overraskelse. 

Breddepokalen er forbeholdt spillere med handicap på 25 eller højere på tilmeldingstidspunktet. Handicappet beregnes som et gennemsnit af de fire spillere på holdet med lavest handicap. Det vil sige, at spillere med lavere handicap end 25 godt kan deltage, når blot holdets gennemsnit på tilmeldingstidspunktet er 25 eller højere.

Prisen på Breddepokalen er i år sat ned, så det nu kun koster 600 kroner at komme ud og spille pokalbridge mod 800 kroner i sidste sæson. 

Samtlige hold, der spiller med fra start, er garanteret mindst to kampe. I de første runder tages der geografiske hensyn, så spillerne ikke skal køre for langt. I Breddepokalen spilles 32 spil i hver kamp.

Tilmeldingsfristen for Breddepokalen er søndag d. 10. november, og første runde spilles søndag d. 1. december. Du skal tilmelde dit hold på Breddepokalens hjemmeside (den lille knap øverst til højre "Tilmeld hold"). Betalingen foregår via event.it her.