Ændre tekststørrelse :
Forminsk tekst Normal tekst Forstør tekst
02. december 2024

Pokalhold er klar til næste runde

 

Lodtrækningen til de næste runder i pokalturneringerne er nu foretaget.

I hovedturneringen er holdene nået til runde 3. Runde 3 er en slags opsamlingsrunde for de hold, som har tabt én kamp, det vil sige taberne fra runde 2A og vinderne fra runde 2B. De hold, som har vundet i runde 2A, går direkte til runde 4. Esbjerg Bridgeklub, der på grund af et ulige antal hold sad over i runde 2A, går også direkte til runde 4. I runde 4 deltager ligeledes vinderne fra runde 3. Taberne i runde 3 er ude af turneringen.

Du kan se lodtrækningen til runde 3 her.

I Breddepokalen skal holdene spille runde 2A og runde 2B. Runde 2A er for de hold, som har vundet i runde 1, mens runde 2B har deltagelse af taberne fra runde 1. Vinderne i runde 2A går direkte til runde 4. Herimellem spilles runde 3 for taberne i runde 2A og vinderne i runde 2B. Taberne i runde 2B er ude af turneringen.

I Breddepokalen var Niels Fensbo oversidder i runde 1 og kommer ind i runde 2A. I runde 2B er der også en oversidder, Steen Hansen. Steen Hansen betragtes som vinder i runde 2B og skal derfor spille næste gang i runde 3.

Du kan se lodtrækningen til runde 2A her. Lodtrækningen til runde 2B er her.

Den officielle spilledato for næste runde i begge pokalturneringer er søndag den 19. januar. Holdkaptajnerne har dog mulighed for at aftale en anden dato indbyrdes, normalt højest 14 dage senere. Endvidere må pokalkampe afvikles på nettet, hvis begge kaptajner er enige om det. I Breddepokalen kan udeholdet kræve, at kampen skal spilles på nettet, hvis afstanden fra kaptajnens adresse til spillestedet er over 150 kilometer.

Bemærk, at nogle kampe i begge turneringer er udsat. Mesterpoint tildeles først, når alle kampe i en runde er afviklet.