
Spil VM-klubsølv og lær af stjernerne
Til april har du mulighed for at spille med i en ekstraordinær udgave af Klubsølv i anledning af VM i Danmark til sommer.
VM-klubsølv finder sted i uge 15 fra mandag den 7. til tordag den 10. april 2025. VM-klubsølv spilles ligesom den almindelige klubsølv i november med to turneringer hver dag, eftermiddag og aften.
Som et ekstra VM-krydderi har to landsholdspar spillet de fire første spil i hver af de otte turneringer på RealBridge. Det drejer sig om Kasper Konow og Michael Askgaard fra landsholdet i åben række samt Lone Bilde og Helle Rasmussen fra damelandsholdet. Vi vil så efterfølgende linke til spillene, således at alle kan se, hvordan eksperterne melder og spiller og sammenligne med deres egne resultater. Vi har også optaget en video af spillerne, hvor eksperterne fortæller om spillene og forklarer deres overvejelser.
Klubberne afgør selv, om de vil arrangere et heat i VM-klubsølv. Læs mere her.