
Kom med på turneringslederkursus i blok 2
Alle er velkomne på kurset - både jer der ”bare” vil vide mere og jer der kunne tænke sig at dømme på distrikts- og kredsniveau.
Det er en stor fordel, hvis du på forhånd har et nogenlunde fornuftigt greb om håndteringen af de hyppigste uregelmæssigheder på klubniveau såsom: strafkort, kulørsvigt, udspil uden for tur, ændring af melding, utilstrækkeligt bud og melding uden for tur. Disse ting berøres dog også under dette kursus.
Kurset giver dig en indføring i, hvordan du behandler tilkald vedrørende emner som ubeføjede oplysninger, viste kort i meldeforløbet, samtidige meldinger af to spillere, tilsvarende melding, manglende systemaftaler og den blindes rettigheder.
Størstedelen af kurset vil bestå af praktiske øvelser, hvor du bliver tilkaldt til bordet og skal løse et problem, som spillerne har været skyld i. Dette er den bedste måde at lære tingene på i en metier, hvor du aldrig på forhånd ved, hvorfor spillerne kalder på dig.
Nogle emner gennemgås eksplicit ”ved tavlen”, i det omfang tiden tillader det.
Bemærk, at dette er ikke en repetition af indholdet i blok 1, som sigter på at man skal blive klubturneringsleder. En stor del af kurset vil omhandle emner/situationer som enten ikke er med i blok 1 kurserne, eller ikke dækkes så grundigt der. Emnevalget retter sig efter at man også skal kunne dømme i turneringer over klubniveau. Kurset vil dog stadig styrke en som klubturneringsleder.
Underviserne på kurset er Torsten Ørhøj og Jørn Plet.
Praktisk info og tilmelding
Kurset er et weekendkursus der afholdes d. 24. - 25. maj 2025, begge dage fra kl. 10.00 - 17.00. Der vil være kaffe/rundstykke fra kl. 09.30
Kurset afholdes i Bridgehuset Roskilde, Kildegården 2, 4000 Roskilde.
Kurset koster 900 kr. pr. person - forplejning er inkluderet. Evt. overnatning og transport skal man selv sørge for.
Du tilmelder dig kurset her.
Tilmeldingsfristen er fredag d. 9. maj kl. 12.00.
Bemærk, at der skal mindst være otte deltagere for at kurset gennemføres. Vi har i alt plads til max 16 deltagere efter først-til-mølle.
Kontakt
Hvis du vil vide mere, eller er i tvivl om hvorvidt kurset er noget for dig, så tag kontakt til Jørn Plet, mobil 2334 6981, mail: plet@c.dk
Du kan også tage et kik på strukturen i turneringslederuddannelsen HER.