
Mød de nye par på landsholdene
Hvorfor mener Flemming Danielsen, det er en fordel, at han er en dårlig taber? Det kan du få svar på i det nye nummer af Dansk Bridge, hvor vi varmer op til VM i Herning med en artikel, hvor du kan møde nogle af de nye spillere på landsholdene. Blandt de nye er Flemming Danielsen, som er udtaget til mixed-landsholdet sammen med Nadia Bekkouche. Du kan også læse, hvordan du selv kan komme til at spille med i Herning, ligesom du får beretningen om 4180 spillere, der tunede sig ind på VM med VM-Klubsølv.
Og nu vi er ved opvarmningen, er festivalen i Svendborg jo endnu tættere på end VM. Læs en velkomst og se hele programmet i bladet.
Maj/juni-nummeret af Dansk Bridge byder også på referater af nogle forrygende turneringsafslutninger. Både slutspillet i DM for hold, DM for åbent par og DM for mixed hold blev afgjort i de sidste spil. Oplev eller genoplev dramaerne spil for spil.
Du kan også følge Doktor Bagklogs seneste obduktion - denne gang blev spillet lidt af et blodbad. Du kan læse, hvordan det gik til, da der var guldregn over Danmark i junior-NM. Og så kan du komme med en tur til Færøerne og opleve bridge mellem uldne får.
Det nye nummer af Dansk Bridge udkommer kun elektronisk. Bladet kan læses her på hjemmesiden under Medlemsinfo (kræver medlemslogin).